Skip to main content

BMX er formelt indlemmet i Danmarks Cykle Union

Pressemeddelelse   •   Jan 22, 2017 12:13 CET

BMX-sporten er fra 2017 en officiel cykeldisciplin i Danmarks Cykle Union på lige fod med landevej, bane, mtb og cross.

Skiftet fra Dansk Motor Union til DCU har været forberedt gennem et par år og søndag skete den formelle og endegyldige optagelse, da et BMX-udvalg blev optaget på DCU’s ordinære kongres i Brøndby.

- BMX og DCU er et godt mix, som vi forventer at kunne udvikles til gavn for hele cykelsporten. BMX har eksempelvis godt fat i børn i de tidlige skoleklasser  og passer perfekt ind i den del af Danmarks Cykle Unions nye strategiske spor, der handler om at rekruttere flere medlemmer i aldersgruppen 8-20 år, siger DCU’s formand Henrik Jess Jensen.

Hans Storm, der er formand for Tønder BMX, blev valgt som formand for DCU’s nye BMX-udvalg for de kommende to år. Han bestred samme post i BMX-sporten, da den hørte til i Dansk Motor Union.

- Jeg ser DCU som et forbund, der trods udfordringer med økonomi i disse år, har meget at tilbyde vores sport. DCU har eksempelvis en lang historie med at skabe de rette miljøer for talent og elite, siger Hans Storm.

På DCU’s kongres i Brøndby blev formand bestyrelsesformand Henrik Jess Jensen genvalgt for en to-årig periode.

Den tidligere formand for Distrikt Jylland/Fyn, Jakob Knudsen, blev genvalgt for en to-årig periode, mens Bo Belhage overtager bestyrelsesposten fra den tidligere formand for Distrikt Sjælland, Klaus Bach. Sidstnævnte er trådt ud af bestyrelsen.

Lars Ostenfeldt, der har sin baggrund i BMX-cyklingen, er ny suppleant til Danmarks Cykle Unions bestyrelse.

Danmarks Cykle Union (DCU) er en interesseorganisation for aktive cykelryttere, og alle der klæder om og bruger cyklen som konkurrence-, trænings- og motionsredskab. DCU består af mere end 300 klubber og med samlet set over 30.000 medlemmer, fordelt over hele landet. 

DCUs formål er at aktivere flest mulige personer på alle niveauer og sikre den enkeltes udviklingsmuligheder indenfor cyklesportens rammer.

Danmarks Cykle Union er medlem af Danmarks Idrætsforbund og er Team Danmark Verdensklasseforbund, fordi vi vinder medaljer til Danmark.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar