Pressemeddelelse -

Det belgiske Museum Dhondt-Dhaenens præsenterer den danske kunstner John Kørner

Den 25. marts åbner Museum Dhondt-Dhaenens, i Deurle i udkanten af Gent, dørene for den første solo udstilling i Belgien af den danske kunstner John Kørner. Udstillingen sker i samarbejde med Dansk Kulturinstitut i Bruxelles.

Det er første gang man får mulighed for at opleve en hel museumsudstilling i Belgien med Kørner og hans fokus på “problemer”. I hans værker er “problemer” et område, der repræsenterer det ubelejlige og besværlighederne i verden. Det kan repræsentere forskellige værdier og virker som abstrakt stand-in for det der skulle have været tilstede. Kørner koncentrerer sig om emner, der fremstår enten indviklede eller simple, men transformerer dem til et poetisk formsprog. For ham er “problemer” en figur, der passer på det ,han kalder dramatiske livshændelser eller begivenheder i hans liv.

Læs om andre danske kunstnere der præsenterer deres arbejder i Belgien

Udstillingen “Altid mange problemer” vises på Museum Dhondt-Dhaenens fra 25. marts til 17. juni. I udstillingens værker, diskuterer Kørner også den rolle sport spiller i vores samfund som et socialt fænomen, der har indflydelse på både økonomi og køns- og kropspolitiske spørgsmål. For Kørner er sport, med dens farver og koder, både indflydelsesrig og æstetisk. Han approprierer sportens sprog og skaber på den måde malerier og installationer, der på en gang forlyster og udfordrer sit publikum. Eksempler er en terrorforebyggende vejspærring forandret til en forhindringsbane, og en bardisk der er blevet til et klatrestativ.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • belgien
  • kunst

Dansk Kulturinstitut skaber dialog, udveksling og gensidig inspiration mellem Danmark og udlandet inden for et meget bredt kulturelt virkefelt.

Vi gør det i dialog med partnere og skaber sammen nye indsigter og nye netværk. Vi udvikler begivenheder og kultur- og samfundsrelevante projekter, der skubber til vante tankesæt og giver gensidig værdi.

DKI's institutter i udlandet er de helt centrale omdrejningspunkter for den skabelse af varige kulturelle relationer, der bidrager til, at dansk kultur synliggøres, og til den gensidige læreproces, som både kan udfordre og inspirere kulturlivet såvel ude og hjemme. Pt. har vi egne kontorer i Danmark, Belgien, Brasilien, Kina, Letland, Polen og Rusland.