Nyhed -

Danske Spil: Lucy Love danser afdansningsbal

I sidste uge røg Adam Duvå Hall noget overraskende ud af Vild Med Dans, efter han var i omdans med den tidligere Melodi Grand Prix-vinder Emmelie de Forrest. Det kom noget bag på oddssætterne, der havde Lucy Love som favorit.

”Det kom bag på os, at Adam Duvå Hall og Emmelie de Forrest endte i omdans. Ofte ser vi, at dem, der ligger i midterfeltet, ikke får så mange seerstemmer. Det kan være forklaringen på, at de to endte i omdans,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter i Danske Spil.

Han forklarer, at oddssætternes favorit til at ryge ud er Lucy Love.

”Ofte ser vi, at har man først stået i omdans én gang, så ryger man som regel ud gangen efter. Vi tror dog ikke, det kommer til at holde i denne uge, da Lucy Love stod der for to uger siden. Men vi vurderer, at hun ryger ud denne gang, da hun dansemæssigt ligger under de andres niveau, og derfor har vi hende som favorit til at ryge ud til odds 2,00,” siger Mathias Reimer Larsen.

I den anden ende ligger Molly Egelind fortsat i front som favorit, men hun efterfølges af et skarpt felt, der føres an af Simon Stenspil.

”Simon Stenspil dansede virkelig godt i fredags, og det har derfor også betydet, at han nu er førsteudfordrer til Molly Egelind. Hun er dog stadig vores favorit, hvilket odds 2,50 også indikerer,” siger Mathias Reimer Larsen.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • vmd2018
  • vild med dans
  • oddset
  • danske spil

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv