Nyhed -

Lotto-millionærer i Fredericia Kommune og Holbøl

Hver uge garanterer Lotto mindst to millionærer, og i sidste uge holdt Lotto, hvad de lovede, da to heldige personer hver vandt på deres kuponer. På kuponerne var der ikke gevinst, men de blev udtrukket på Millionærgarantien, og dermed var kuponerne pludselig en million kroner værd.

Den ene vinder er fra Fredericia Kommune og har spillet via sit Plus-abonnement, imens den anden kupon er købt i Dagli' Brugsen Holbøl i 6340 Kruså. Ingen af de to vindere har endnu meldt sig hos Danske Spil.

Førstepræmiepuljen var på 6 millioner kroner, men den var der ingen, der fangede, og dermed er der 10 millioner kroner i puljen på lørdag.

Der var heller ikke nogen, der fangede Jokeren. Den kan vindes allerede på onsdag til Vikinglotto-trækningen, hvor der er 4 millioner kroner i puljen.

Vindertal: 5, 10, 11, 18, 25, 27, 36
Tillægstal: 7
Jokertal: 9, 3, 3, 8, 0, 4, 4

Eurojackpot-puljen vokser

Eurojackpot-puljen blev også udtrukket i weekenden, og her var der ikke nogen, der løb med gevinsten. Dermed vokser puljen til 139 millioner kroner på lørdag, ligesom der er 6 millioner kroner i andenpræmiepuljen.

Vindertal: 3, 4, 9, 19, 28
Stjerntal: 1, 7

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv