Pressemeddelelse -

29 år med Lotto: Carsten Andreasen har udklækket fire millionærer

Siden Lotto startede for 29 år siden d. 7. oktober er omkring 2630 danskere blevet millionærer på Lotto. En af dem som har været med helt fra start, har udklækket fire millionærer og som også har bidraget med mange mindre præmier, er 65-årige Carsten Andreasen fra Taars. Sammen med sin kone startede han i september 1987 Taars døgnbutik, der ligger midt i Vendsyssel, og ifølge ham har de forskellige lotterier og skrabelodder været hovedårsagen til, at butikken, der ligger i en by med knap 2000 indbyggere, stadig består.

- Dengang vi startede, havde vi også kolonialvarer og fungerede som købmand. Men i takt med at de store supermarkeder holder længere og længere åbent, har vi ikke kunnet være med. Men Lotto har været sådan en trofast følgesvend og livsnerve for vores lille butik, siger han.

Der er sket meget på de 30 år – også med kunderne og deres måde at spille på

Dengang vi startede var der mange, der troede, at de ville blive millionærer indenfor et halvt år, så længe de bare købte en Lotto-kupon. Der var endda dem, der stod sammen med deres børn, som knap nok havde sko på, men som alligevel brugte de sidste sparepenge på ti rækker. Der var selvfølgelig også meget mere travlt hernede dengang, da folk ikke kunne spille via nettet, men skulle ned forbi for at få tjekket og købe deres kuponer.

I dag er det primært stamkunder der kommer, men når det meldes ud i pressen, at der har været en stor vinder i den lille kiosk. Så kommer folk valfartende fra de omkringliggende byer som Hobro og Hadsund.

Vi har haft to vindere af Millionærgarantier på en million kroner – vistnok som den eneste kiosk i Danmark Og så har vi haft to store gevinster på henholdsvis 9,5 i og 3,4 millioner i. Så jeg synes da godt, vi kan kalde os for en heldig kiosk, lyder det.

Lotto-vinder spiller stadig hver uge

Personen der vandt de 9,5 millioner kroner kommer i øvrigt stadigvæk i kiosken – og er stadig en trofast Lotto-spiller. 

- Det er en lidt sjov historie. Han var en ældre herre over pensionsalderen, da han vandt. Han arbejdede dog stadigvæk engang imellem med at køre rendegraver på en byggeplads. I ugen efter sad de en dag til frokost i skurvognen og talte om, hvem der mon havde været så heldig at vinde den store gevinst. Og så trak han kuponen op af sin pung og sagde: Jamen det er da mig. Tænk, han gik bare rundt med den uden at tænke på, at han kunne have tabt den. Han delte gevinsten med sin kone og tre døtre, lyder fortællingen.

Carsten Andreasen forklarer, at der også er sket en forandring gennem årene i forhold til hvordan folk vælger at spille. Siden Lotto er kommet flere lotterispil som Eurojackpot, VikingLotto og skrabespil til.

- De unge køber mest Eurojackpot og VikingLotto, mens de ældre føler sig trygge ved Lotto. Det er jo godt, at der er noget for alle. Fælles er jo bare, at man går og drømmer om, at man vinder en masse penge.

Selv spiller Carsten Andreasen også Lotto hver uge i sin egen lille Lotto-klub.

- Hvis jeg vandt en større gevinst ville jeg købe en feriebolig i Spanien, hvor jeg kunne spendere de måneder hvor der er koldest herhjemme. Og så skulle nogle af pengene også bruges til en gartner, der kunne holde haven hjemme i Danmark imens. 

Endnu flere millionærer

I 2014 indførte Lotto Millionærgarantien, som er en ekstra millionchance på hver spillet række. I forbindelse med Lottos fødselsdag kan endnu flere danskere få mulighed for at blive millionærer - også selvom de har nul rigtige. Lotto sætter nemlig endnu en Millionærgaranti-million, udover de to, der er i forvejen, på højkant, hvilket vil sige at tre danskere i fire uger (uge 37-40) omkring fødselsdagen kan vinde en ekstra million, selvom de har 0 rigtige. I aften er således sidste gang, at der er tre millioner i puljen. 

- Vi elsker at holde fødselsdag, og vi elsker at give gaver, når vi har fødselsdag. Derfor er det helt oplagt, at udvide Millionærgarantien i en periode. Lotto har alle dage været et meget folkeligt brand, og vi oplever, at det ude hos vores forhandlere giver nogle hyggelige samtaler med kunderne over disken, når vi gør noget særligt. For dem, der spiller, synes jo, det er meget spændende, at de har flere chancer for gevinst. Man har jo altid lov at drømme om, at det er en selv, der bliver en af de heldige vindere, siger adm. dir. i Danske Lotteri Spil, Pernille Wendel Mehl.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring

3. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

4. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

5. 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted

6. 63.257.880 kr. i Eurojackpot – Uge 47 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing

7. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

8. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg

9. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

10. 46.953.221 kr. – Vikinglotto – Uge 24 2017 – Guldbageren / Døgnkiosk, 4760 Vordingborg

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • vinder
  • lotto vinder
  • millionær
  • lotto

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv