Skip to main content

Danmark vinder VM ifølge Oddset-spillerne

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2018 08:34 CEST

Danmark vinder VM. Det lyder måske som en drøm, men hvis man spørger Oddset-spillerne om hvem der vinder VM, så vil det noget overraskende svar være Danmark. For faktisk har knap 20 procent spillet på Danmark som vinder af VM til det noget høje odds 85. Helt præcist er det 18 % af alle indsatser, der er faldet på Danmark. Det kommer dog ikke bag på Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

”Vi ser typisk, at folk som regel spiller på Danmark nærmest uanset hvad. Kunderne spiller med hjertet, og det må man nok også regne med er sket her. Næstmest spillet er Brasilien til odds 5,50, og det er selvfølgelig ikke et ligeså attraktivt odds som Danmarks, men det er nok mere sandsynligt, at Brasilien bliver verdensmestre end Danmark gør,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Største roligans i København

Dykker man lidt ned i tallene, så vil man kunne finde den største tiltro til Danmark blandt Københavnerne. Herfra kommer næsten hver 6., der har spillet på dansk VM-sejr. Det svarer til 17 % af alle indskud, der er sat på Danmark. Det står i skærende kontrast til esbjergenserne, hvor kun 2 % tror på dansk sejr.

”Københavnerne er ret optimistiske på danskernes vegne, når så mange tror på dansk VM-guld, mens esbjergenserne nok er en smule mere realistiske. Men lad os da bare håbe på, at københavnerne får ret denne gang,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Aarhusianerne tror på Ronaldo

Aarhusianernes tiltro til Danmark er ikke så stor, som deres tiltro til Portugal. Her tror 12 % af aarhusianerne på, at Portugal og Cristiano Ronaldo kan hæve pokalen den 15. juli. Og her vurderer Peter Emmike Rasmussen, at der er en god historik at trække på.

”Aarhusianerne husker godt, for det er jo som bekendt kun to år siden, Portugal vandt den seneste slutrunde, og man skal aldrig undervurdere en forsvarende europamester,” siger Peter Emmike Rasmussen og tilføjer:

”Vi vurderer dog ikke, at de får ret, for Portugal har ikke været overbevisende, siden de vandt EM for godt to år siden. Derfor står de også til odds 28 lige nu, men med Cristiano Ronaldo på holdet kan alt ske. Også selvom han ikke er på banen. Det så vi jo tydeligt for to år siden,” siger Peter Emmike Rasmussen.


Hvem vinder VM ifølge Oddset-spillerne:

Danmark (odds 85) 18% af alle indskud.

Brasilien (5,25) 15%

Tyskland (5,50) 12%

Argentina (9,50) 12%

For yderligere information, kontakt Danske Spil på pressetelefonen 30 85 17 32.