Pressemeddelelse -

Danske Spil: Danmark slår Panama sikkert

Det danske herrelandshold sluttede 2017 af med en suveræn sejr over Irland og kvalificerede sig til VM-slutrunden til sommer i Rusland. Og selvom euforien var stor i Danmark, kan det dog næppe sammenlignes med den eufori, der fandt sted hos Panama, da de kvalificerede sig til VM for første gang og endda foran snuden af den noget større fodboldnation USA.

Men på trods af det, forventer Danske Spils oddssættere, at det bliver en klar sejr til Danmark.

”Det vil overraske os meget, hvis ikke Danmark vinder. Det indikerer odds 1,32 på dansk sejr også, hvilket svarer til omkring 72 procent sandsynlighed for dansk sejr,” siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig i Danske Spil.

Der er da også god grund til dansk optimisme, hvis man spørger den oddsansvarlige.

”Danmark havde et suverænt efterår, og truppen er stort set intakt fra efteråret. En spiller som Christian Eriksen har bare bygget videre på sit efterår og lavede senest to mål i weekenden, mens flere af de andre spillere kommer tilbage i god form,” siger den oddsansvarlige.

I og med Aage Hareide har udtaget en stort set identisk trup fra efteråret, og det betyder, at vi formentlig ikke kommer til at se de helt store eksperimenter i startopstillingen og i startformationen, vurderer den oddsansvarlige.

”Aage Hareide har med udtagelsen vist, at han tager de sikre kort, der fungerede i efteråret, og derfor er der også god grund til at tro, at det også nok skal fungere nu i foråret. Dog er det en træningskamp, hvor der hen ad vejen skal prøves nogle ting af, ligesom der givetvis vil komme flere udskiftninger undervejs, som kan ødelægge rytmen i kampen,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv