Pressemeddelelse -

Danske Spil: Første kamp kan bestemme Danmarks EM-skæbne

Danske Spil: Første kamp kan bestemme Danmarks EM-skæbne

På søndag går det endelig løs for Pernille Harder og kompagni. Her indleder Danmark nemlig EM med en kamp mod Belgien, og hos Danske Spil er de ikke i tvivl om vigtigheden af det opgør. Danmark skal præstere fra start, lyder meldingen fra spiludbyderen.

- Første kamp mod Belgien er en nøglekamp. Det bliver enormt svært at komme videre, hvis vi taber den, siger Oddsets spilekspert, Katrine Korsgaard.

Danmark er i øjeblikket tredjefavorit til at vinde Gruppe A til odds 6,50. Søndagens modstander er fjerdefavorit.

- Belgien er et hold, som Danmark skal kunne overmatche. Hvis vi rammer vores absolutte topniveau, så kan vi godt spille op med Holland og Norge, men vi vil ikke oddsmæssigt være favoritter mod de to, så der skal simpelthen tre point på tavlen i første kamp for at holde os til.

- Det burde også være muligt. Belgien kom ligesom Danmark videre som toer i kvalifikationsgruppen, og selvom det er et godt hold, så er det ikke en skræmmende modstander, Danmark skal op mod. Der skal dog findes et andet niveau i forhold til det, vi så mod Østrig i generalprøven. Det satser vi på, at de gør, siger Katrine Korsgaard.

Danske Spil har før turneringsstart odds 2,20 på, at Danmark går videre fra gruppen mod odds 1,60 på, at de ikke kommer til at spille kvartfinale.

Related links

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv