Pressemeddelelse -

Danske Spil står til milliontab ved FCM-sejr

2-1-sejren over Manchester United har for alvor fået de danske gamblere til at tro på mere midtjysk succes i Europa League.

Oddset står allerede nu til et større milliontab på over 2,5 mio. kr. hvis det skulle Ulvene at besejre den engelske storklub igen. Før torsdagens returkamp på Old Trafford bliver over halvdelen af alle indskuddene nemlig sat på FC Midtjylland.

- De danske gamblere har tendens til at spille med hjertet, når danske superligaklubber møder international modstand. Det gjorde de dog ikke i sidste uge, men den første kamp i Herning har tilsyneladende fået spillerne på andre tanker, siger oddssætter Mikkel Wiil, som oplyser, at over 50 procent af indskuddene går FC Midtjyllands vej – både på singler og kombinations-kuponer.

Danske Spil forventer at det potentielle tab på en ny FCM-sejr slutter på et langt højere niveau inden kampstarten i Manchester i aften.

Lige nu er der odds 11,50 at hente på 2-tallet, mens dansk avancement giver pengene 3,20 gange igen.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • fodbold
  • manchester united
  • fcm
  • kamp
  • europa league.

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv