Pressemeddelelse -

Efter sejr over europamestrene – så store er Danmarks chancer for en finaleplads

Efter Danmarks sejr over Tyskland vurderer Danske Spils oddssættere, at Danmark er favorit til at gå i finalen og med pæne muligheder for at vinde guldet.

”Vi har set et dansk landshold, der efter nederlaget til Tjekkiet kom lidt ned på jorden, og har taget skeen i den anden hånd og sidenhen både slået store nationer som Spanien og Tyskland og en pligtsejr over Slovakiet. Derfor er vi nu favoritter til at vinde mellemrunden, og vi vurderer, der er 90 procent chance for, at det sker,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

For at vinde mellemrunden skal danskerne undgå at tabe til Makedonien i den sidste kamp, inden man kan se frem til et semifinaleopgør formentlig mod værtsnationen Kroatien.

”Slår vi Kroatien, så venter der formentlig en finale mod Frankrig, og her vurderer vi, at Danmark desværre taber. Frankrig er nærmest videre nu, og kan have fordel af at spare spillere i den sidste kamp, hvorfor det formentlig bliver et friskere fransk hold, vi møder i en eventuel finale,” siger den oddsansvarlige, og tilføjer:

”Men vi skal lige forbi først Makedonien og en semifinalemodstander, inden vi kan drømme om medaljer.”

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv