Pressemeddelelse -

Frederikshavner vandt 1 mio. kr. i Lotto på Millionærgarantien: ”Jeg tror ikke på det, før de står på min konto”

konto”

En heldig mand fra Frederikshavn Kommune har vundet 1 mio. kr. i Lotto på Millionærgarantien.

Det er ikke meget, solen har skinnet i år, men i weekenden skinnede solen alligevel på en heldig nordjyde. Den heldige person havde ikke gevinst på sin kupon, men han blev udtrukket blandt alle spillede kuponer og vandt 1 mio. kr. via Millionærgarantien. Og for den heldige vinder, så lød det da også næsten for godt til at være sandt.

”Jeg stod ude på lossepladsen, da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg havde vundet 1 mio. kr. Men til at starte med, så troede jeg, at der var nogen, der laver sjov,” fortæller vinderen, som ønsker at være anonym, men oplyser, at han er fra Frederikshavn Kommune og i slut 50’erne, og tilføjer:

”Der er to, der vinder hver uge, så hvorfor skulle det lige være mig?”

Det er da heller ikke fordi, den heldige vinder normalt har held i spil.

”Sidste år vandt jeg knap 1500 kroner, men det er også det eneste, jeg nogensinde har vundet,” siger vinderen.

Selvom han har vundet gevinsten, så venter vinderen lidt endnu med at fejre gevinsten.

”Jeg skal se pengene stå på min konto, før jeg fejrer det. Men så skal det også fejres med min familie,” griner vinderen, og tilføjer:

”De skal da også have del i gevinsten, og så vil jeg gerne have lavet lidt i huset. Og så kommer resten af gevinsten til at forsøde tilværelsen en smule. Måske tager vi på en ekstraordinær ferie, men nu må vi se,” slutter vinderen.

Emner

  • Sport

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv