Skip to main content

Nye Lottomillionærer i Ebeltoft, København, Vemmedrup og Nykøbing Sj.

Pressemeddelelse   •   Nov 19, 2018 08:51 CET

For tredje gang på to måneder var der lørdag aften en 1. præmievinder i Lotto fra Ebeltoft. Vedkommende deler 1. præmien med en heldig spiller, der har købt sin kupon i København. De får begge 3 mio. kr. Danske Spil har ikke hørt fra nogle af weekendens vindere.

De er særligt heldige i Ebeltoft for tiden. For tredje gang på under to måneder var det igen en Lottokupon købt i Ebeltoft, der lørdag aften havde de syv rigtige vindertal, der skal til for at vinde 1. præmien. Den heldig kupon er denne uge købt i Kvickly i Ebeltoft, og vinderen skal dele 1. præmien med en anden heldig spiller, der har købt sin kupon i Hjørnet Minimarked på Burmeistersgade 2, København K. De to vindere får 3 mio. kr. hver.

Endnu to andre spillere fik en glædelig overraskelse via deres Lottokupon. De har begge vundet Millionærgarantien, der bliver udtrukket på alle spillede Lottorækker hver uge.

Den ene vinder af Millionærgarantien har købt sin kupon i Rema1000, Kastanievej 2 i Vemmedrup ved Bjæverskov på Sjælland. Den anden vinder af Millionærgarantien har købt sin kupon på OK tanken, Algade 18, Nykøbing Sjælland

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogle af weekendens vindere. Hverken de to vindere af 1. præmien eller de to vindere af Millionærgarantien.

Der var ingen der fangede Jokeren. Den er på 7 mio. kr. og kan vindes allerede på onsdag.

Denne uges vindertal er:

9, 16, 19, 23, 29, 33, 35

Tillægstal: 3