Pressemeddelelse -

​Rekord i Lottos historie - og en efterlysning

I morgen aften er det første gang i Lottos historie, at der er gået seks uger, uden at puljen er blevet vundet. Puljen har derfor bevæget sig op på hele 35 millioner kroner, hvilket er den største i fire år.

- Vi vil jo helst, at puljen går hver uge, så vi kan udklække flere millionærer. Men når den nu ruller videre, glæder vi os naturligvis også over, at vi nu er så højt oppe som hele 35 millioner. Det giver noget ekstra spænding til spillet og giver plads til de lidt større drømme, siger adm.dir i Danske Lotteri Spil Pernille Mehl.

Tilbage i 2013 var der fem uger, hvor ingen fangede de rigtige syv tal. Puljen kom op på omkring 52 millioner kroner og da den endelig gik, kunne to heldige danskere hver sætte omkring 26 mio. ind på kontoen. Grunden til at puljen dengang var større på ”bare” fem uger er, at omsætningen på Lotto dengang var højere og derfor voksede puljerne sig hurtigere større.

Laveste præmie

Og det er spændende, om der er en eller flere, der render med den store gevinst lørdag aften. Men det er heldigvis uhyre sjældent, at der er mange vindere i den samme Lotto-trækning. Men der kan godt være flere, der har spillet de samme tal. I uge 27 i 1992, havde Danske Spil en situation hvor, hold nu fast, der var 21 vindere af den samme pulje. De fik hver 516.838 kr. i præmie, hvilket er noget nær den laveste præmie nogensinde for syv rigtige.

Uanset om puljen går lørdag aften, så ved vi med sikkerhed, at der er to heldige danskere, der kan kalde sig millionærer efter weekenden. Nemlig på Lottos Millionærgaranti, som er 2x ekstra millionchance på hver spillet række. Og vi efterlyser stadig sidste uges Millionærgaranti-vinder, som har købt sin kupon i Centrumkiosken Klostergade 2 i Maribo. 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • lotto vinder
  • danske spil a/s
  • millionærgaranti
  • danske spil
  • lotto
  • vinder
  • millionær

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv