Pressemeddelelse -

To Lotto-millionærer efterlyses

10 millioner vundet i Viby Sjælland og 12 millioner vundet i Holstebro ligger og venter på to heldige vindere. Gevinsten vundet i Viby Sjælland udløber på søndag.

Har du spillet Lotto i SuperBest i Viby Sjælland til trækningen lørdag den 12. marts? Eller har du spillet Joker hos Shell i Holstebro til trækningen lørdag den 31. december?

Hvis svaret er ja, så er det med at få tjekket skuffer, bukselommer, ja alle tænkelige steder, hvor du kan have gemt din Lotto-kvittering. Der er nemlig to uafhentede milliongevinster, der blot venter på de to heldige asner med de gyldne kvitteringer.

De to uafhentede gevinster er fra:

- Lørdag den 12. marts 2011. Hos SuperBest, Tofthøjvej 6-8, 4130 Viby er der vundet 10.000.000 kroner i Lotto.

- Lørdag den 31. december 2011. Hos Shell, Viborgvej 42, 7500 Holstebro er der vundet 12.021.335 kroner på Joker.

Vinderne har et år til at hente gevinsten. Sidste frist for de 10 millioner kroner vundet i Viby Sjælland er altså nu på søndag.

For at indløse gevinsten skal kvitteringen præmiesøges hos en af Danske Spils forhandlere.

Bliver gevinsterne ikke afhentet, går de ind i Danske Spils regnskab og dermed overskuddet, også kaldet tipsmidlerne, der støtter idrætten, kulturlivet og meget andet. I 2011 lød tipsmidlerne på mere 1,5 milliarder kroner.

 

 

 

 

 

Emner

  • Sport

Kategorier

  • danske spil
  • lotto vinder
  • millionær
  • vinder
  • joker
  • uafhentet gevinst
  • uafhentede gevinster
  • tipsmidler
  • lotto
  • efterlysning

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv

Relateret materiale