Skip to main content

Danske Vandværker opruster med ny teknisk rådgiver

Nyhed   •   Aug 20, 2019 13:23 CEST

Tue Kofod er ny teknisk rådgiver i vandværkernes brancheorganisation, Danske Vandværker.

Tue Kofod er den 15. august tiltrådt i en nyoprettet stilling som ny teknisk rådgiver i Danske Vandværker. Tue er 33 år og uddannet hydrogeolog med vandressourcer som speciale. 

Tue bliver en del af rådgivertemaet og skal rådgive om teknisk vandværksdrift, grundvand samt arbejde med indsamling og analyse af data på vandområdet. 

Tue kommer fra en stilling som miljømedarbejder i Roskilde Kommunes jord og grundvandsteam, hvor hans primære arbejdsopgaver var myndighedsbehandling i forbindelse med drikkevand, grundvandsbeskyttelse og jordvarme (geotermi).