Skip to main content

​Jobmesse i Odense hjalp ledige i arbejde

Pressemeddelelse   •   Sep 29, 2019 22:03 CEST

Jobmesse i Odense

DEKRA AMU Center Fyn afholdte for 7. gang jobmesse for ledige chauffører, da de torsdag den 25. september havde omkring 200 interesserede forbi deres jobmesse i Odense.

Her havde ledige og andre interesserede chancen for at gribe nogle af de mange ledige chaufførjobs, der lige nu er på Fyn. En markant vækst i transportbranchen betyder, at flere danske transportvirksomheder i øjeblikket oplever en akut mangel på chauffører. En undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af DEKRA viser, at branchen alene her i 2019 har brug for 2.500 nye chauffører.

Tilbagemeldinger fra de deltagende vognmænd viser, at der er allerede på dagen blev ansat 21 ledige og aftalt jobsamtaler med yderligere 25. DEKRA anbefaler at ledige chauffører holder sig orienteret på deres blog, hvor der er samlet gode råd til jobsamtalen, cv skrivning og med links til Facebookgrupper hvor vognmænd søger efter chauffører. Informationen kan findes på https://www.dekra.dk/blog/tips-til-din-jobsoegning

Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 50 lande og beskæftiger over 39.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.