Behårede VIP-gæster ankommer med privatfly til Den Blå Planet

Hvis du tror, at superstjerner som Rihanna, Lady Gaga og Ariana Grande stiller store krav, så har du ikke hørt om havodderne Dixon og Riggs fra Alaska. De to er landet i Københavns Lufthavn med privatfly for derefter at flytte ind i specialbygget villa med egen pool og havudsigt på Den Blå Planet.

Hvem der bare rejste med samme elegance som havoddere: Privatfly, direkte rute Alaska-København, perfekt nedkølet kabine, 170 kilo særligt udvalgte delikatesser, 50 kilo is og ditto udstyr og så et helt hold af tjenere i form af dyrlæge og dyrepassere klar til at servicere selv dit mindste behov. 

For fire år siden flyttede havodderne Mojoe og Agnes fra Alaska ind i en luksusvilla på Den Blå Planet med udsigt over Øresund og egen ismaskine. Det var første gang gæster kunne opleve havoddere på dansk jord – og stadig det eneste sted i Nordeuropa. Nu har de små lodne havpattedyr fået nye kollegaer i form af artsfællerne Dixon og Riggs.

Fra efterladt til superstjerner

Dixon og Riggs er to forældreløse havoddere, der blev fundet alene og forpjuskede i Alaskas vildmark. Da Dixon blev fundet sommeren 2018, var han kun nogle uger gammel. Alene, underernæret og med akut behov for hjælp. Havodder-samaritter fik Dixon samlet op, og i fuld fart blev han overført til Alaska SeaLife Center og fik straks behandling og blev passet døgnet rundt.

Havodderen Riggs’ historie ligner Dixons. Han blev fundet 400 meter fra havet mere død end levende. På Alaska SeaLife Center lærte han hurtigt at bruge sutteflaske og få mad i skrutten. Riggs blev også passet 24/7, indtil han var seks måneder gammel.

Efter en hård start på livet for de to små nuttede kræ er det kun gået fremad. Begge havoddere er i dag sunde og raske og vejer 15-20 kg. Ingen af dem kan dog klare sig i naturen, da de ikke har haft en mor til at oplære dem i det virkelige liv. De er 100 procent afhængige af professionelle dyrepassere.

En rolig start på 1. klasse

Selvom Den Blå Planet ikke kan vente med at vise Dixon og Riggs til gæsterne, så er havoddernes tarv vigtigst. Når dyrene ankommer, vil der være en rolig overgangsperiode, hvor de skal vænne sig til Den Blå Planets dyrepassere. Dyrepasserne fra Alaska er rejst med over og vil være med i dyrenes første tid i Danmark. Også Den Blå Planets direktør har personligt været med i flyet for at hente dyrene hjem:

”Havodderne var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback. De er en nøgleart inden for naturbevarelse, og vi er stolte af, at vi som det eneste sted i Nordeuropa kan vise denne art for vores gæster. At alles hjerter også smelter, når man ser vores nu fire havoddere,er blot en ekstra bonus. Vi håber, at Dixon, Riggs, Agnes og Mojoe får vores gæster til at gå herfra som aktive naturambassadører,” siger Jon Diderichsen, direktør på Den Blå Planet.

Du kan se Den Blå Plantes nye havoddere, når dyrlægen vurderer, at de er klar til at komme ud i det offentlige anlæg. De bliver døgnovervåget indtil da. Tro os, vi skal nok give besked.

Transport og øvrige omkostninger er støttet af Knud Højgaards Fond.

Fakta:

Hvordan transporterer man to havoddere 6500 kilometer?

Havodderne ankommer i et Bombardier Global 6000, som er charteret gennem og delvist sponsoreret af operatøren NetJets, der har opereret siden 1964. Handlingen har Quick Cargo Service stået for.

Flyet har den særlige egenskab, at man kan sænke temperaturen til 12-14 grader i kabinen, hvilket Dixon og Riggs trives bedst med. Men temperaturen er (næsten) lige så lav i resten af kabinen – så det er en kølig omgang for medfølgende dyrepersonale. Flyet kan også levere et næsten almindeligt tryk – da havodderne ikke kan tåle det tryk, der normalt er i 10-11 kilometers flyvehøjde.

Flyveturen tager 8 timer direkte fra Alaska til København – næsten over Nordpolen.

https://www.netjets.com/en-us/bombardier-global-6000

Fredning gav pote:

Havoddere har dyrerigets tætteste pels, ikke mindre end 8 millioner hår dækker kroppen. I 1700-1800-tallet dræbte pelsjægere næsten en million havoddere, men i 1911 blev der indført en fredningsaftale mellem Canada, USA og Rusland, som skulle beskytte havodderne. På det tidspunkt var der kun cirka 1500 havoddere tilbage på verdensplan. Fredningen gav pote og populationen voksede med succes.

Selvom bestanden af havoddere er vokset til hele 100.000 og er stabil, er de stadig sårbare og karakteriseret som truet. Der er områder fx ved Alaska, hvor populationen aldrig rigtig er kommet op igen efter pelsjagt og olieslip. Havoddere er sårbare over for forurening, men også fiskenet og spækhuggere truer dem. Alt i alt er bestanden af havoddere dog langsomt stigende, så fremtiden ser rimelig lys ud for arten.

Havoddere er en nøgleart i naturen:

Havodderen er ikke bare et nuttet dyr med en smuk pels. Den er også det, der kaldes for en ”nøgleart”; en art der har stor betydning for forskellige økosystemers bevarelse. Ved de smukke undersøiske kelpskove findes søpindsvin, som er havoddernes livret. Udryddelse af havoddere vil sætte gang i en kædereaktion, som sætter fødekæden under pres:

Ingen havoddere –> Mange søpindsvin
Mange søpindsvin –> Mindre kelpskove
Mindre kelpskove –> Ringere økosystem
Ringere økosystem –> Færre leve- og ynglesteder
Færre leve- og ynglesteder –> En fødekæde under pres