This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

DHL investerer 156 mio kroner i forbedret logistik fra Mellemøsten og Nordafrika

Pressemeddelelse -

DHL investerer 156 mio kroner i forbedret logistik fra Mellemøsten og Nordafrika

Om mindre end halvandet år vil kurerfirmaet DHL åbne dets hidtil største pakke- og sorteringsanlæg i Mellemøsten. Det kommer til at ligge blot få minutter fra Dubai og vil sætte nye standarder i området med tidligere leverancer og senere afhentning af pakker.

København d. 23. april 2013: “Det nye anlæg er en milepæl for vores kurernetværk i Mellemøsten og Nordafrika. Vi er meget stolte af samarbejdet med Meydan om det allerstørste anlæg i regionen,” siger Frank-Uwe Ungerer, der er Country Manager for DHL Express i De Forenede Arabiske Emirater.

DHL’s anlæg bliver placeret i forbindelse med Meydan’s Racecourse. Meydan er både navnet på selve området, en væddeløbsbane, hotel mv - samt navnet på firmaet bag denne by. Alt ligger kun få minutters kørsel fra hjertet i Dubai. Investeringen i anlægget er 100 mio AED svarende til 156 mio DKK. Med dette anlæg vil DHL styrke sin position i regionen i kraft af den strategisk valgte lokation, state-of-the-art funktioner og branchens bedste håndterin gsprocesser. 

Vækst år efter år
“Økonomien i denne region går fra det ene højdepunkt til det næste. Vores nye anlæg markerer ikke kun en milepæl for DHL’s vækst, men også for økonomien i De Forenede Arabiske Emirater. Siden DHL etablerede sig i regionen i 1976 har vores vækst fulgtes med landet. Vores nye investering vil bidrage til, at vi konsoliderer vores kurernetværk med en stærk forbindelse mellem Emiraterne og resten af vores globale netværk. Dermed vil vi sikre fortsat vækst gennem forbedrede transittider og et kurernetværk, man kan stole på. Og investeringen vil cementere vores førerposition mht tilslutninger bekvemmelighed og omkostningseffektivitet,” siger Frank-Uwe Ungerer.

DHL vil desuden placere sit kontor på den nye lokation, der samlet set dækker et område på mere end 17.000 m2. De nye faciliteter omfatter blandt andet et 7.200 m2 stort indendørs sorterings- og lastningsområde med alt det nyeste automatiserede håndteringsudstyr. Det er designet til at styrke effektiviteten og øge hastigheden af servicen samt reducere transitbehandlingen for im- og eksport til Emiraterne. Anlægget har også fremragende miljøvenlige funktioner. Det drejer sig om energieffektive håndteringssystemer, sikkerhed, indendørs loading og supply chain udstyr.

Hurtigere adgang til udenlandske markeder
Det nye pakke- og sorteringsanlæg vil være helt etableret i 3. kvartal 2014 og dermed kan DHL endnu bedre møde det stigende behov for regionens virksomheder for at få hurtigere adgang til de internationale markeder.

DHL har været en pioner i den mellemøstlige logistikbranche i mere end 30 år og har i dag 261 servicecentre og servicesteder i 19 lande i regionen. Tilsammen beskæftiger DHL over 4.400 medarbejdere i hele Mellemøsten. 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Claus Lassen, adm. direktør i DHL på telefon: 72 39 75 00.
Susanne Katja Kristensen, Marketing Manager hos DHL Express på telefon: 72 39 73 22.
Tony Terry, Meydan Group LLC, tony.terry@meydan.ae, www.meydan.ae 


Emner

Tags


Deutsche Post DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. Deutsche Post DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er Deutsche Post DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.Deutsche Post DHL Group er hjemsted for to stærke brands: Deutsche Post er Europas førende postvæsen, og DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. Deutsche Post DHL Group har globalt omkring 550.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2018 var Deutsche Post DHL Groups omsætning på mere end 61 milliarder euros.

Pressekontakt