Gå til indhold
Ny trendrapport: Stort potentiale for selvkørende køretøjer i logistikbranchen

Pressemeddelelse -

Ny trendrapport: Stort potentiale for selvkørende køretøjer i logistikbranchen

Kurer- og logistikfirmaet DHL har i en ny rapport set på tendenserne inden for selvkørende køretøjer. Og det ser lovende ud. Der er nemlig et betydeligt potentiale i de ubemandede teknologier i logistikbranchen.

8. januar 2015: Den nye rapport indeholder en række best-practice eksempler fra brancher over en bred kam og ser bl.a. på forskellige tilfælde af selvkørende køretøjer på tværs af hele logistikkæden. Det inkluderer selvstyrende transportkøretøjer og assisteret plukning på lagre samt selvkørende køretøjer på værfter, i havne og i lufthavne. Derudover vil køretøjerne også finde anvendelse ifbm assisterede motorvejstransporter og træktransporter samt ’last mile delivery’.

"Nogle lageroperationer har i en vis grad brugt selvkørende køretøjer i flere år. Men at indføre denne form for køretøjer i logistikbranchen vil markant ændre den. Det næste step i udviklingen bliver at flytte udviklingen over på offentlige veje. Ved at trække på sin erfaring fra lukkede miljøer, står logistikbranchen særdeles godt til at påvirke udviklingen af ubemandede køretøjer. DHL vil sammen med partnere og kunder indtage en ledende rolle i denne udvikling,” siger Dr. Markus Kückelhaus, direktør i DHL Trend Research.

Selvkørende køretøjer vil tilbyde en bred vifte af vigtige fordele herunder forbedret trafiksikkerhed, større brændstofeffektivitet og mindre belastning af miljøet. Men som rapporten påpeger, er der stadig en bid vej at gå før de ubemandede teknologier er fuldt modne. Der er også behov for, at regulativer bliver opdateret, at offentligheden accepterer sådanne køretøjer og at hele området omkring ansvar bliver afdækket. På trods af disse barrierer, er der imidlertid kommet flere overbevisende eksempler, der klart viser, at mange organisationer er villige til at udvikle og implementere ubemandede teknologier.

For offentlige gader og stræder kan man ifølge trendrapporten ’Self-Driving Vehicles in Logistics’ i nær fremtid forvente forbedrede hjælpefunktioner, der supporterer chaufførerne. Næste skridt bliver at indføre selvkørende køretøjer i særlige situationer fx på særligt trafikerede motorveje. Og i fremtiden venter så fuldt ud selvkørende lastbil-konvojer døgnet rundt på motorveje.

”Der er ingen tvivl om, at automatiseret kørsel vil ændre logistikbrancen. I DHL anvender vi allerede mange former for selvstyrende logistikløsninger i vores lageroperationer og vi ser os selv i en førerposition til yderligere at drive udviklingen af ubemandede køretøjer i vores branche,” siger Matthias Heutger, Senior Vice President Strategy, Marketing & Udvikling, DHL Customer Solutions & Innovation.

Trendrapporten ’Self-Driving Vehicles in Logistics’ er den seneste i en række rapporter, som DHL Trend Research står bag. Det er en særskilt enhed, der fokuserer på forskning og analyse og på i sidste ende at drage fordel af de nye tendenser i logistikbranchen. De seneste tendenser på transportområdet er samlet i DHL's årligt opdaterede dokument ’Logistics Trend Radar’. I dokumentet vurderer DHL effekten af sociale og forretningsmæssige tendenser såvel som de teknologier, der driver logistikbranchen frem.

Rapporten ’Self-driving Vehicles in Logistics’ kan hentes her: www.dhl.com/selfdriving

På DHL’s blog (www.delivering-tomorrow.com) illustrerer Dr. Markus Kückelhaus hvordan ubemandede teknologier kan forandre logistikbranchen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

DHL Media Relations

Sabine Hartmann

Phone: +49 (0)228 182-99 44

E-mail: pressestelle@deutschepost.de

Related links

Emner

Kategorier


DHL The Logistics company for the world

DHL er den globale markedsleder i logistik- og CEP-branchen og “The Logistics company for the world”. DHL tilbyder sin ekspertise inden for international ekspres, luft-og søfragt, vej- og jernbanetransport samt inden for kontrakt- og e-handelsrelaterede løsninger. Det verdensomspændende netværk består af mere end 220 lande og territorier og omkring 315.000 medarbejdere på verdensplan. Det sikrer kunderne uovertruffen servicekvalitet og lokalkendskab, der modsvarer deres krav til forsyningskæden. DHL accepterer sit sociale ansvar ved at støtte klimabeskyttelse, katastrofehåndtering og uddannelse.
DHL er en del af Deutsche Post DHL. Koncernens omsætning var på mere end 55 milliarder euro i 2013.

For mere information:  www.dp-dhl.com eller www.dhl.dk

Kontakt

Susanne Katja Kristensen

Susanne Katja Kristensen

Pressekontakt Marketingchef Marketing og PR 77 666 159
Atli Einarsson

Atli Einarsson

Pressekontakt Adm. direktør 77 666 101
Parvinder Tiwana

Parvinder Tiwana

Pressekontakt Sales and Marketing Director hos DHL Express Salg og marketing 77 666 106

The Logistics company for the world.

DHL Group er verdens førende logistikfirma. Virksomheden forbinder mennesker og markeder, muliggør den globale handel, og arbejder målrettet på at være førstevalget for kunder, medarbejdere og investorer verden over. DHL Group bidrager til verden gennem en ansvarlig måde at drive virksomhed på, ved at udvise samfundsansvar og gennem forskellige aktiviteter med fokus på miljøet. I 2050 er DHL Groups målsætning at være CO2-neutrale.

DHL tilbyder en omfattende række af logistiske løsninger inden for internationale ekspresforsendelser, godstransport, supply chain management og e-handel. DHL Group har globalt omkring 595.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2022 var DHL Groups omsætning mere end 94 mia. euro.