Skip to main content

DIBS støtter op om Danmarks Indsamling 2014

Nyhed   •   Feb 06, 2014 22:08 CET

Hele Danmark så med, da der lørdag d. 1 februar blev samlet over 87 millioner ind til den store Danmarks Indsamling 2014.

’Når mor mangler’ lød overskriften på dette års indsamling, hvor danskerne samlede ind til 12 forskellige projekter, der blandt andet skal bekæmpe mødre-dødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel, forebygge hiv/aids blandt kvinder og hjælpe forældreløse børn til en fremtid.

Hele ugen op til og på selve dagen kunne danskerne donere deres bidrag. Flere tusinder valgte at donere penge via telefonopkald og nettet. Dette foregik gennem DIBS betalingsservice, der igen i år har valgt at sponsorere deres ydelser som bidrag til Danmarks Indsamling.

Læs mere om Danmarks Indsamling her