Skip to main content

Fodbold på 6'eren, Canal 9 og Eurosport 2 i uge 30

Nyhed   •   Jul 17, 2018 12:00 CEST

Søndagen står i Superligaens tegn, når vi på Eurosport 2 og Canal 9 blænder op for tre kampe fra Danmarks bedste fodboldrække. FC Nordsjælland står for første gang i Superligaen overfor oprykkerne fra Vendsyssel, mens Randers hjemme møder OB. Senere søndag aften er vi på plads i Hobro, når Brøndby gæster det nordjyske.

* Torsdag d. 26. juli viser vi Europa League kvalifikation på 6’eren. Hvilken kamp er endnu ikke fastlagt.

Søndag d. 29. juli klokken 11.30 på Eurosport 2
3. spillerunde af Superligaen
FC Nordsjælland – Vendsyssel
Direkte fra Right To Dream Park. FC Nordsjælland byder søndag middag oprykkerne fra Vendsyssel indenfor på kunstgræsbanen i Farum. Vendsyssel er for første gang nogensinde at finde i landets bedste række, hvilket også betyder, at det bare er tredje gang, de står overfor FC Nordsjælland. I de to foregående opgør, der begge er spillet i DBU Pokalen, er det blevet til to sejre til nordsjællænderne. Er tredje gang lykkens gang for Vendsyssel?

Kampen kommenteres af Niels Harild og Esben Hansen

Søndag d. 29. juli klokken 14.00 på Eurosport 2
3. spillerunde af Superligaen
Randers FC – OB
Direkte fra BioNutria Park Randers. Når Randers FC og OB søndag eftermiddag står overfor hinanden, så er det for 11. gang på under to år. I de foregående ti indbyrdes opgør er det blevet til fire sejre til hvert hold, mens to opgør er endt uafgjort, blandt andet det seneste opgør mellem de to klubber på BioNutria Park.

Kampen kommenteres af Casper Høygård og Mads Junker

Søndag d. 29. juli klokken 15.00 på Canal 9
3. spillerunde af Superligaen
Hobro – Brøndby
Direkte fra DS Arena. Sidste års sølvvindere fra Brøndby gæster søndag eftermiddag DS Arena i Hobro. De seneste to gange, Brøndby har spillet i Hobro, er det blevet til to udesejre, men hjemmeholdet har tidligere haft stor succes med at sende Brøndby-mandskabet slukørede hjem til Vestegnen. I Hobros debutsæson i Superligaen i sæsonen 14/15 formåede de at tage ni ud af ni mulige point mod de gulblusede fra Vestegnen.

Kampen kommenteres af Zak Egholm og Mikkel Bischoff