Nyhed -

Highlights uge 17 - Discovery Networks Danmark

‘PREMIERE: Say Yes to the Dress – konfirmation’ mandag klokken 21:00 på Kanal 4

Konfirmationen er livets første store fest, og med dén følger pladsen i de voksenes rækker! Derfor skal kjolen naturligvis også passe helt perfekt til lejligheden! I ’Say Yes To The Dress – Konfirmation’ er vi med, når tre unge konfirmander skal vælge deres kjole forud for den store dag. Amalie går på julemærkehjem, og hun er spændt på, om hun har tabt sig nok til at kunne passe drømmekjolen. Masja ønsker sig til gengæld den kjole, som hun har gået modeshow i tidligere - men er det også den rette kjole til en konfirmation? Og synes mor, at den er fin nok? Se om det lykkes de unge piger at finde den perfekte konfirmationskjole, som både pigerne selv, deres familie -og deres venner kan lide.

’Survivor’ onsdag klokken 21:00 på Kanal 5 

Kate bliver udstationeret af den amerikanske ambassade i London. Opgaven lyder på at forhindre terrorister i at komme ind i USA. Da Kate opdager, at hun bliver hængt op på forbrydelser, som hun ikke har begået, bliver det klart, at nogen vil have hende af vejen. Kate får travlt, for nu skal hun både flygte fra døden, og forsøge at finde frem til terroristerne, der har planlagt et angreb på Times Square.

’The November Man’ torsdag klokken 21:00 på Kanal 5

Han var den bedste elev, Devereaux nogensinde har trænet. Han var den bedste ven, Devereaux nogensinde har haft. Nu er han Devereaux værste fjende! Hans eneste opgave er nu at slå Devereaux ihjel. Præcis hvor godt har Devereaux oplært ham? Se med, når Pierce Brosnan spiller Peter Devereauxe i den nervepirrende aktionsfilm, ’The November Man’ på Kanal 5.

’Kill Bill: Volume 1’ lørdag klokken 22:00 på 6’eren

Ex-lejemorderen, Black Mamba, bliver på sin bryllupsdag forsøgt myrdet, af sin tidligere kæreste, Bill, og hans Deadly Viper Assassination Squad. Efter 5 lange år i koma, vågner hun op, tørstig efter blod. Regnskabet gøres op! Og Black Mamba begynder nu at rejse verden rundt, for at dræbe alle de involverede – Bill som den den bedste til sidst.

’Pirates of the Caribbean: At World’s End’ fredag klokken 21:00 op Kanal 5

Den skumle Davy Jones fra det frygtindgydende spøgelsesskib, The Flying Dutchman, og Lord Cutler Beckett fra det Østindiske Handelskompagni har indgået en mørk alliance om magten over de syv verdenshave -og udryddelsen af piraterne en gang for alle. Elizabeth Swann, Will Turner og Jack Sparrows gamle dødsfjende Kaptajn Barbossa må derfor redde den, for det meste, spritstive Jack, fra ensom isolation ved verdens ende. Kun sammen har de en chance i kampen mod deres fælles fjender. Sammen med Tia Dalma må besætningen på sørøverskibet Black Pearl navigere gennem forræderiske territorie, samle de ni sørøvere og løslade guden Calypso.

’Brave’ lørdag klokken 19:10 på Kanal 5

Prinsesse Merida er ikke, som de fleste prinsesser. For det første er hun bueskytte – en rigtig god en af slagsen - og for det andet besidder hun en vilje, som kun få besidder. Det er noget hendes vilje og hendes mod, som bliver sat på prøve, når hun trodser en ældgammel skik, og bringer sit rige på kanten af ødelæggelse.

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kategorier

  • 6eren
  • kanal4
  • kanal5
  • underholdning
  • animatiton
  • aktion
  • film
  • say yes to the dress - konfirmation

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919