Skip to main content

Highlights uge 29 - Discovery Networks Danmark

Nyhed   •   Jul 03, 2018 09:57 CEST

Sæsonafslutning: 'Criminal Minds' onsdag kl. 22:00 på Kanal 5

I sæsonafslutningen af Criminal Minds finder Reid den tidligere FBI Speical Agent Owen Quinn låst inde på et lager. Det resulterer i, at BAU stiller spørgsmålstegn til Quinns troværdighed.

TV-premiere: 'Beaches' onsdag kl. 20:00 på Kanal 4

En moderne genindspilning af den Oscar-nominerede 'Beaches' fra 1988. Filmen følger det livslange venskab mellem Hilary Whitney og CC Bloom, efter at de ved et lykketræf mødes som børn. I denne nyfortolkning er CC en spirende popstjerne, der kæmper for at bryde igennem i LA. Hilary er datter af en prominent advokat, men kæmper for at skabe sig sin egen levevej og bryde fri af faderens lænker. Deres venskab bevares gennem årtier på trods af op- og nedture, men en tragedie skiller dem ad.

TV-premiere: 'Story of a Girl' fredag kl. 20:00 på Kanal 4 

Da en sex video af den unge Deanna Lambert deles på de sociale medier, ændres hendes teenageliv for evigt. Udmattet af at kæmpe imod hånefulde mobberier og den evige skuffelse hos sin far, drømmer Deanna om at flygte fra tilværelsen. 'Story of a Girl' er et yndefuldt drama om de destruktive og forløsende følelser i en ung piges kamp om at blive herre over sin egen historie.

TV-premiere: 'The Simone Biles Story: Courage To Soar' lørdag kl. 20:00 på Kanal 4

Gymnasten Simone Biles drømmer om at blive den bedste i feltet. Men stor succes kræver ofre, og Simone ser sig nødsaget til at give slip på andre vigtige dele af sit liv, hvis drømmen skal blive en realitet. Hendes rejse fra plejebarn til det olympiske podie, med alle de triumfer og hjertesorger det indebærer, er en inspiration for enhver lille pige med en drøm.

'Prisoners' lørdag kl. 21:00 på 6'eren

Keller Dovers' verden bryder sammen, da hans lille datter bliver kidnappet af en ukendt gerningsmand. Politiet står tilbage uden spor, og da sagen trækker ud, beslutter Dover sig for at tage sagen i egen hånd. Han har nemlig en mistanke om, hvem der står bag, og han får også fat i vedkommende og forsøger at tæske informationer om datteren ud af ham. Men personen ved tilsyneladende intet om sagen, og Dover begynder at tvivle på, om han overhovedet har fået fat i den rigtige person.