Skip to main content

Dr. Oetker julebod i Tivoli – et brag af et bageunivers

Pressemeddelelse   •   Nov 02, 2017 07:00 CET

Liv Martine Hansen bager årets honningkagehus med produkter fra Dr. Oetker

18. november åbner juleboden ’Dr. Oetker Kagerullen’ i Tivoli med eksklusive produkter på hylderne og bogaktuelle bagekendis, Liv Martine Hansen, på programmet. Omgivet af Tivolis traditionsrige julehygge er der lagt op til et brag af et bage-/kageunivers, fyldt med ny inspiration - både til det klassisk julebag og til kreative kager og desserter. 

Ingen går skuffede derfra – ikke engang de mest bageglade, lover Dr. Oetker. Boden danner rammen for et håndplukket sortiment til den årlige julebagning, til julekonfekten, til desserten - og derudover et spændende udvalg af bage-gear og -accessories, som fx en flot, feminin lyserød retroserie.

Eksklusivt i Tivoli 

Dr. Oetker-varer fra andre europæiske lande er hentet hjem for at indgå på årets julemarked i Tivoli. Det er både nøje udvalgte bageprodukter og funktionelle bageredskaber og -forme, produceret i samarbejde med blandt andet tyske Zenker/Fackelmann, der er kendt for et gedigent design.

Liv Martine Hansen, kendt fra et tv-bageshow, som hun vandt i 2015, samt illustrator Simone Thorup Eriksen er også en del af det bageglade team omkring juleboden. De har nemlig sammen skabt en indbydende og let tilgængelig kagebagebog til piger og mødre, der vil prøve kræfter med alt fra tutti frutti-cupcakes til TO DIE FOR-vaffelislagkage. Både bogen ’Kagetid’ og udvalgte matchende kage-accessoires er at finde i butikken. På åbningsdagen den 18. november 2017 og 2. weekend i december kan man også være heldig at få forfatterne til at signere bogen.

For de bageglade

Her er i det hele taget noget for alle, der elsker at bage: Økologiske basisingredienser, hele bourbon-vaniljestænger fra Madagaskar, små lækre chocolate chips, alt i krymmel, farver & aromaer, julekrydderier, fondant og konfekt-marcipan, der ikke at forglemme jo også skal bruges til kransekagen nytårsaften. Kig forbi boden i Tivoli, hvis du er nysgerrig efter ny juleinspiration, samtidig med at du kan shoppe gode traditionelle produkter og ingredienser, som hører julen til.

Dr. Oetker har i dag over 135.000 følgere på digitale kanaler, og kommer du ikke lige forbi Tivoli, kan du finde kreative idéer og inspiration til julebagningen på FacebookInstagramYouTube eller på Dr. Oetkers gratis opskriftsapp ’Kagerullen’.

Dr. Oetker Gruppen har udviklet bageingredienser siden 1893 og betragtes som en af de førende virksomheder inden for levnedsmidler både i Danmark og i resten af verden. Virksomheden har solgt produkter i Danmark siden 1929, og har siden udviklet bageingredienser og -dekoration til det danske marked i tråd med danske bagetraditioner.

www.oetker.dk