Nyhed -

CASE: Babykuffert skal øge salg af babyprodukter i Fakta

Udfordring:

Som et led i planerne om at ramme målgruppen småbørnsfamilier i Fakta-butikker landet over, havde Coop Danmark et ønske om at få udviklet en boks, som skulle bruges som give-away til medlemmer af deres babyklub. Boksen skulle indeholde basisfornødenheder til den nybagte familie, såsom sut, bleer, babyolie, smoothies osv. Kravene til boksen var, at den skulle have et flot og indbydende design, og så skulle den være let håndterbar og nem for kunden at tage med hjem fra butikken. Herudover havde Coop Danmark et ønske om at bruge boksen til at øge salget af de varer, den indeholder. De havde derfor et behov for at få udstillet og promoveret boksens indhold over for småbørnsfamilierne.

Vores tilgang:

DS Smith inviterede Coop Danmark til en kop kaffe og en snak i PackRight Centret i Taastrup. Her blev der afholdt et kort PackRight møde mellem med kunden, hvor der blev diskuteret behov, forventninger og muligheder. Et par dage efter i PackRight Centre i Taastrup, blev løsningen præsenteret for kunden, som godkendte den med få ændringer. Løsningen blev en visuel flot babykuffert med håndtag, som netop gjorde emballagen nem for kunden at tage med hjem fra butikken. Løsningen til udstilling og promovering af kuffertens varer blev to iøjnefaldende displays, som blev udviklet af Structural Designer Ulrik Rosenørn.


Resultater:

  • Let håndterbar emballage som gør det nemt for forbrugeren at tage den med hjem fra butikken
  • Solid emballage der klarer vejen fra pakkeriet til forbrugeren uden problemer
  • Flot visuel design, som appellerer til den nybagte mor
  • Mulighed for forbrugeren at gemme ”kufferten” og bruge den som opbevaring i hjemmet
  • Iøjnefaldende displays som fremhæver varerne fra kufferten


Kundens oplevelse:

”DS Smith har efter Coop´s ønske løst et ekstraordinært tiltag ved at tænke ud ad boksen. De har udvist stor forståelse for vores behov - både ifht. selve kufferten, men også ifht. speed to market. De har leveret en unik vare til en unik aktivitet. Coop ønsker at være unikke med vores varer og aktiviteter, og præcis den værdi har vi fået ud af samarbejdet med DS Smith.”

Jesper Stanley, Kategorischef, Coop Danmark A/S

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • branding
  • øget salg
  • emballage
  • ds smith
  • case