Pressemeddelelse -

All nature: Organisk nedbrydelige blomsterpotter får bæredygtig emballage

Bæredygtighed og klimaet er på den politiske agenda, og det stiller krav til virksomheder og forbrugere, som bliver nødt til at forholde sig til dem. For virksomheden Jiffy med dansk produktion og salg på Djursland, er bæredygtighed dog mere end politik. Med et ”all nature” koncept har virksomheden et mål om at blive 100% bæredygtige - og det gælder også produktemballagen ude hos gartnerierne og slutkunderne.

Hos Jiffy er det vigtigt for virksomheden at bidrage til miljøet og gøre verdenen et bedre sted at være både nu, men også i fremtiden - et værdisæt, som er dybt forankret i Jiffys DNA. Virksomheden producerer nemlig 100% nedbrydelige potter, hvis formål er at hjælpe planter med at gro. De bæredygtige potter fra Jiffy består af en kombination mellem materialerne spagnum, papir og kalk, og er altså 100% organisk nedbrydelige. Hos Jiffy har de ambitioner om at være all-nature. ”Vi vil gerne sælge potter og planter i et bæredygtigt koncept”, fortæller Alf Andersen fra Jiffy.

Noget var galt
Men noget var ikke helt, som det skulle være. Alf blev mistænksom på, at den emballage, som de sender potterne ud i til gartnerier, supermarkeder og havecentre ikke var helt så miljøvenlig som først antaget. ”Der var noget mistænkeligt i vores tidligere kasser. Jeg følte, at der var belægning på, enten et vokslag eller plastik”, forklarer Alf. Og det skulle vise sig, at Alfs bange antagelser holdt stik. ”Jeg fik kasserne analyseret hos DS Smith, og det viste sig, at de var belagt med plastik.” For Alf var dette en deal-breaker. ”Det ville jeg ikke kunne leve med”, udtrykker han. For ham kan man ikke gå på kompromis i dette henseende. ”Jeg har den holdning, at når vi sælger noget, der er bæredygtigt i et all-nature koncept, så skal der ikke være plastik i vores produkter.” Og derfor gik jagten ind på at få lavet en ny bæredygtig emballage til potterne.

Pap kan også være stærkt og modstå vand
Det har dog ikke været en nem opgave at finde den helt rigtige emballage og finde frem til den rigtige opskrift på kassen. ”Det har været en lang og udfordrende proces at finde styrken i foldningerne i kassen, når den ikke må indeholde plastik”, forklarer Alf. ” Vi har brugt ressourcer på at styrke den. Den skal kunne bruges ude i produktionerne, i gartnerierne, og den skal også håndteres i terminalerne, butikkerne og i havecentrene”, fortæller han. ”Men vi er kommet i mål nu”, pointerer Alf.

Jiffy har sammen med DS Smith udviklet en hel ny serie af kasser, som er 100% baseret på pap og samtidig både indeholder styrke og er alsidige. ”Vi har lavet tre serier, hvor man enten kan have fire, fem eller seks kasser på et lag.”, fortæller Alf. ”De kan stå på bordene. De kan

modstå fugtighed, og de kan stå på køl. Herudover kan de holde sig i 14 dage, selvom de vandes én gang om dagen, og vil stadigvæk være holdbar at bære i”, forklarer Alf. Og kasserne har allerede bestået de første tests ude ved kunderne, mens den sidste test for alvor står for skud i foråret 2020.

”Processen har taget ¾ år for at udvikle kassesortimentet”, fortæller Alf. Men han er utrolig positiv over samarbejdet med DS Smith.

”Samarbejdet med DS Smith har været fantastisk. Det har været en god proces helt fra de spæde tegninger til slutproduktet, vi står med i dag” fortæller Alf. Og noget af det, der har gjort, at samarbejdet er blevet så godt, er DS Smiths ekspertise i innovative og bæredygtige emballageløsninger. ”DS Smith har nogle skarpe kompetencer i sammensætningen af pap og papir. De ved, hvordan vi skal folde kasserne, og helt grundlæggende hvordan kassen designmæssigt skal se ud, så de både kan modstå fugt, stå på borde og anvendes til transport”, forklarer Alf.

Related links

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • natur
  • blomster
  • jiffy
  • ds smith
  • emballage
  • bølgepap
  • pap
  • plastik
  • plast
  • bæredygtighed

DS Smith er Danmarks førende producent af bæredygtige emballageløsninger, der tilfører kunderne værdi i hele forsyningskæden – lige fra bedre produkteksponering i butikkerne til optimering af lager og logistik og CO2-reduktion. DS Smith Danmark tæller ca. 680 medarbejdere fordelt på 5 lokationer og har en årlig omsætning på ca. 1,2 mia. kroner.

DS Smith Danmark er en del af den engelske emballagekoncern DS Smith Plc, der med 32.000 medarbejdere i mere end 37 lande er en af Europas førende producenter af bæredygtige emballageløsninger og aktører inden for genanvendelse og papirfremstilling.

For mere information: www.dssmithpackaging.dk eller www.dssmith.com

Relateret materiale