Skip to main content

Bakken åbner med en fest d. 17. marts 2016

Nyhed   •   Feb 25, 2016 14:25 CET

Vi glæder os til en ny og forhåbentlig lige så succesfuld sæson som sidste år i verdens ældste forlystelsespark. Vi fejrer Bakkens 433. sæson med en eftermiddag og aften fyldt med ceremoni, gøgleri, sjov, spas, mad, drikke og Matador.

Highlights for pressefolk:
Kl. 15.30:
Åbningsceremoni ved Dronningeporten
Ghita Nørby drejer den store nøgle til Bakkens karakteristiske røde port med assistance fra Bakkens direktør, Nils-Erik Winther, Pjerrot og Professor Augusto.

Kl. ca. 16.00:
Fælles tur i Rutschebanen

Kl. 17.00:
Let traktement for inviterede i Jernbane Restauranten i Korsbæk på Bakken - alt godt fra Korsbæks nye konditori.
Bakkens direktør byder velkommen til en ny sæson, mens vi nyder et let traktement i Korsbæk. Måske kigger grisehandleren forbi med sin Kvik, eller måske får vi selskab af de andre kendte karakterer fra Matador.

Kl. 18.00 – 20.00
Åbningsaften på Postgaarden – Rød løber - Venner af Korsbæk og en række kendte ansigter fejrer åbningsaftenen i Postgaarden. Her vil de spise en dejlig middag og lade sig divertere af alle Korsbæks skuespillere, der for første gang nogensinde er samlet i Postgaarden i karakter af de kendte personer fra Matador.

Tilmeld som presse senest d. 10. marts 2016

Få mere detaljeret program og information om fotomuligheder ved at rette henvendelse til pressekontakt: 

Stine Groth Rasmussen
presse@bakken.dk
tlf. 61 63 79 17