Skip to main content

Gratis cover-koncerter under åben himmel

Nyhed   •   Maj 24, 2018 09:28 CEST

Cover-orkestret A rush of Coldplay

I juni måned inviterer Bakken til CoverTirsdage, hvor gæster i ly af Dyrehavens grønne skønne omgivelser kan rocke med til tonerne fra en række kendte kunstnere. Og i år har Bakken for første gang det populære orkester Coldplay på repertoiret, når A rush of Coldplay giver koncert.

Bøgen står i fuld flor, aftenerne er lange og lune, og de lyse nætter er over os. Det fejrer Dyrehavsbakken med en række gratis koncerter på Friluftsscenen tirsdage klokken 18.30. Alle er velkomne, så sæt et hak i kalenderen og start med en picnic i det grønne eller slut af med et besøg på en af Bakkens hyggelige restauranter, når der inviteres til alle tiders gengivelse af dit yndlingsband:

Best of Bowie - David Bowie cover - tirsdag den 5. juni, 18.30 på Friluftsscenen

Gasoline - Gasolin cover - tirsdag den 12. juni, 18.30 på Friluftsscenen

Die Herren - U2 cover - tirsdag den 19. juni, 18.30 på Friluftsscenen

A rush of Coldplay - Coldplay cover - tirsdag den 26. juni, 18.30 på Friluftsscenen

Alle koncerter er gratis, og der er som altid fri entré til Dyrehavsbakken!

Læs mere om Bakkens gratis koncerter og underholdning her