Skip to main content

Gratis sommerkoncert med Joey moe

Nyhed   •   Jun 06, 2018 11:52 CEST

Joey Moe - fotograf Sarah Hesselbo

Søndag den 17. juni kl. 16 giver Joey Moe for fjerde år i træk koncert på Bakkens Friluftsscene, og al erfaring siger, at Dyrehaven kommer til at gynge af glade gæster og bløde spændstige beats, når den populære sanger med sin karakteristiske vokal gør Bakken 'Smukkest på en søndag'.

"For mig er der noget særligt ved at optræde på Friluftsscenen på Bakken, for der er temmelig højt til loftet, samtidig med at man er helt tæt på publikum. Det gør stemningen intim og meget nærværende," siger Joey Moe, der glæder sig til årets store sommerkoncert på Bakken.

Koncerten med Joey Moe er gratis, og der er som altid fri entré til Dyrehavsbakken.

For børnefamilier er der rig mulighed for at supplere Joey Moe-koncerten med underholdning for de små. Kl. 14 er der Mester Jakel-Teater ved Pjerrots Hus, mens Pjerrot selv underholder på sin terrasse både kl. 15, 16 og 17.