Skip to main content

Cheføkonom fra Danske Bank på Ejendomsmessen

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2017 09:09 CET

Las Olsen, Danske Banks cheføkonom

Nu ligger det fast, at Las Olsen, Danske Banks cheføkonom, kommer og holder foredrag på Ejendomsmessen. Endvidere deltager finansmanden, forfatteren og debattøren Lars Tvede, som har skrevet flere bøger om international business. Derudover er der prisoverrækkelse til Danmarks mest veldrevne ejendom. Ejendomsmessen bliver afholdt den 29.-30. marts i Bella Centret.

Efter flere succesfulde år i Sverige kommer Nordeuropas største ejendomsmesse, Ejendomsmessen, endelig til Danmark. Ud over et omfattende seminarprogram med over 35 talere, udstiller 90 virksomheder de seneste branchenyheder, og Danmarks mest veldrevne ejendom vil blive kåret.

En af messens mest interessante talere er Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han vil tale om udsigterne for dansk økonomi og udviklingen på boligmarkedet. Hvad er det, der adskiller det danske boligmarked fra andre, og hvordan vil boligmarkedet se ud i fremtiden?

Lars Tvede er kendt af mange som finansmand og forfatter af flere bøger om international business med titler som The Creative Society — How can the Future be Won (2016), Supertrends Winning Investment Strategies for the Coming Decades (2010) og The Goose with the Golden Eggs (2016). Tvedes foredrag kommer til at handle om, hvordan Vesten blev kreativ, og hvad vi kan lære af det.

Under messen kåres vinderen af konkurrencen "Danmarks mest veldrevne ejendom". Prisen gives for at skabe bevidsthed om betydningen af smart-teknologi, der fører til et bæredygtigt samfund . I juryen sidder der repræsentanter fra Boligkontoret og Ejendomsforeningen. 

Fakta om Ejendomsmessen:

  • -Nordeuropas største ejendomsmesse
  • -Messen er blevet afholdt i 10 år i Sverige
  • -Afholdes i 5 byer i 3 forskellige lande
  • -Premiere i Danmark 29.-30. september 2017 i Bella Centret
  • -Over 90 udstillere
  • -2 scener med 35 seminarer
  • -Gratis adgang for besøgende

For mere information besøg easyfairs.com/ejendomsmessen eller kontakt:
Pernille.Scheftelowitz@easyfairs.com
T +45 31 33 45 55

Om Artexis Easyfairs

Artexis Easyfairs arrangerer events under mottoet ”Visit the future” og inviterer alle, både erhvervsliv, myndigheder og private, til at tage et ”kig ind i fremtiden” med events, som man bare skal opleve, og som dækker alles behov via optimale løsninger.

Via Easyfairs arrangerer koncernen i dag 125 events i 17 lande (Algeriet, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Nederlandene, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig).

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar