Skip to main content

Hør ekspert Anne Bay tale om fremtiden for LED-belysning på den nye messe for Lys & El

Pressemeddelelse   •   Mar 21, 2019 06:00 CET

LED-belysning har de seneste år vundet indpas i byggeriet. LED-lys har umiddelbart en række fordele, fordi det sparer energi, holder længe og egner sig godt til intelligente løsninger.

Imidlertid står vi stadig midt i et teknologiskifte inden for hele belysningsområdet. Der er mange faldgruber og nye udbydere, og der er ofte mere fokus på energibesparelser end på, om lyset bliver ordentligt. LED-lys og moderne lysstyring er i dag meget mere kompliceret end tidligere. Brugerne skal leve med resultatet i måske 25 eller 30 år, så det er vigtigt at vælge rigtigt.

Netop mulighederne, men også udfordringerne ved LED-belysning er i centrum, når direktør for Dansk Center for Lys, Anne Bay holder oplæg på Lys & El Messen i Bella Centret torsdag den 11. april. Her vil hun dele sine erfaringer med, hvordan man kan finde den optimale belysningsløsning, hvordan og hvornår man skal tænke belysning ind i byggeplanlægningen, og hvor hele belysningsområdet er på vej hen.

Der er også andre inspirerende oplægsholdere på den nye messen for Lys & El. Ud over Anne Bay holder blandt andre tidligere PET-chef og direktør i CERTA Intelligence & Security A/S, Jakob Scharf oplæg om den danske sikkerhedstrussel og dens betydning for ejendomsbranchen. Og direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen holder oplæg om bæredygtigt byggeri - og hvilke potentialer og erfaringer der ligger i at tænke bæredygtighed ind i byggeriet. Se det fulde seminarprogram.

Undgå køen i døren og registrer dig til Ejendomsmessen 2019. Deltagelse er gratis!

Om Lys & El 2019:

Messen for Lys & El indtager for første gang Bella Centret den 10.-11. april. Her samles aktører fra hele den danske danske lys- og designindustri for at dele nyeste viden og nyeste løsninger - og for netværke med hinanden. Desuden giver messen mulighed for at blive inspireret af nogle af branchens førende eksperter.

Messen for Lys- & El afholdes parallelt med Ejendomsmessen, som for tredje år samler tusindvis af aktører fra hele Danmark inden for hele ejendomsområdet - både inden for drift, administration, vedligehold, renovering, energi, miljø, sikkerhed og digitalisering.

Læs mere om messen for Lys & El.

Om Easyfairs

Easyfairs arrangerer events under mottoet ”Visit the future” og inviterer alle, både erhvervsliv, myndigheder og private, til at tage et ”kig ind i fremtiden” med events, som man bare skal opleve, og som dækker alles behov via optimale løsninger.

Via Easyfairs arrangerer koncernen i dag 118 events i 17 lande (Algeriet, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Nederlandene, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig).

www.easyfairs.com

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.