Skip to main content

Hør ekspert Curt Liliegren tale om fremtidens boligmarked på Ejendomsmessen 2019

Pressemeddelelse   •   Apr 02, 2019 06:00 CEST

Urbanisering, boligmangel, ældrebyrde, singlebølge.

Er nogle af de demografiske og økonomiske ændringer, der vil sætte deres tydelig præg på fremtidens boligmarked. Tager man et kig i krystalkuglen og ser på det danske boligmarked om 20-30 år, vil det danske boligmarked således være markant forandret.

Vi ser allerede i dag, hvordan den demografiske udvikling forandrer boligmarkedet. Lejlighedspriserne i byerne stiger, huse står tomme i mange landkommuner og der er en stigende boligmangel blandt særligt unge i de store byer.

Men hvordan ser fremtiden boligbehov ud herhjemme? Hvordan ser vores byer ud? Hvordan vil efterspørgslen på boliger være på landet? Og hvad betyder det for hele ejendomsbranchen?

Det er nogle af de spørgsmål, som direktør for Boligøkonomisk Vidensinstitut, Curt Liliegreen vil forsøge at svare på, når han holder oplæg på dette års Ejendomsmesse i Bella Centret onsdag den 10. april. Her vil han med afsæt i beregninger og analyser af, hvordan den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i Danmark vil påvirke boligefterspørgslen og boligmarkedet de næste årtier, komme med sit bud på, hvordan fremtidens boligmarked vil se ud - og hvilke muligheder og udfordringer der ligger i dette for byggeriets aktørkreds.

Der er også andre inspirerende oplægsholdere på dette års Ejendomsmesse. Udover Per Andersen holder blandt andre tidligere PET-chef og direktør i CERTA Intelligence & Security A/S, Jakob Scharf oplæg om den danske sikkerhedstrussel og dens betydning for ejendomsbrachen. Og direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen holder oplæg om bæredygtigt byggeri - og hvilke potentialer og erfaringer der ligger i at tænke bæredygtighed ind i byggeriet. Se det fulde seminarprogram.

Undgå køen i døren og registrer dig til Ejendomsmessen 2019. Deltagelse er gratis!

Om Ejendomsmessen 2019:

Ejendomsmessen 2019 indtager for tredje gang Bella Centret den 10. og 11. april. Her samles tusindvis af aktører inden for drift, service og renovering af ejendomme for at dele nyeste viden og nyeste løsninger - og for netværke med hinanden. Desuden giver messen mulighed for at blive inspireret af nogle af branchens førende eksperter.

Om Easyfairs

Easyfairs arrangerer events under mottoet ”Visit the future” og inviterer alle, både erhvervsliv, myndigheder og private, til at tage et ”kig ind i fremtiden” med events, som man bare skal opleve, og som dækker alles behov via optimale løsninger.

Via Easyfairs arrangerer koncernen i dag 118 events i 17 lande (Algeriet, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Nederlandene, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig).

www.easyfairs.com

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.