Skip to main content

​EasyPark i nyt samarbejde som skal fremme mobilparkering i Europa

Nyhed   •   Dec 04, 2015 07:03 CET

Via SAP Vehicles Network kan brugerne betale for alt fra restaurantbesøg til indkøb i udvalgte butikker og tankning af benzin, ligesom det nu bliver muligt at betale for parkering i de områder, hvor EasyPark dækker.

”Med millioner af kunder er mobilparkering blevet en uundværlig service, hvor man bekvemt kan betale for parkering via sin mobiltelefon. Samarbejdet med SAP Vehicles Network giver EasyPark adgang til nye salgskanaler såsom bilindustrien og tredjeparts app-udbydere, som nu nemt kan integrere mobilparkering som en del af den mobile oplevelse, ” siger Lasse Barsholm, direktør hos EasyPark.

EasyPark er med sin tilstedeværelse i otte lande og over 400 byer førende inden for mobilparkering i Europa. I Danmark dækker EasyPark 97 procent af alle udendørs betalingspladser, og allerede i dag er EasyParks mobile betalingsløsning integreret i en række partnerskabsløsninger, herunder Volvo Sensus Connect, samt i delebilstjenesterne Car2go og DriveNow.

Samarbejdet med SAP er en mulighed for, at EasyPark kan nå flere kunder og tiltrække endnu flere partnerskaber.

”EasyPark er en meget innovativ virksomhed og markedsleder i feltet for digital transformation i parkeringsindustrien. EasyParks løsning udvider SAP Vehicles Network ved at gøre parkering nemmere og tilbyde mobilbetalingsservice for billister på tværs af Europa,” siger Gil Perez, administrerende direktør for Connected Vehicles hos SAP.

“Ved at tilslutte sig SAP Vehicles Network stiller EasyPark deres løsning til rådighed for samtlige medlemmer af SAP Vehicles Network, hvad enten det er app-udviklere, tele- eller bilindustrien, ” fortsætter han. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar