Skip to main content

​Sådan undgår du p-trængsel i julen

Nyhed   •   Dec 23, 2015 07:09 CET

Det' sørme, det' sandt, de'cember, og som en anden velkendt julesang lyder, betyder det en voldsom trængsel og alarm. Især for de københavnske billister, der hver dag spilder ca. 51.000 timer i langsomt sneglende bilkøer på grund af trængsel på vejene, ifølge en analyse Rambøll har foretaget for Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Op mod en tredjedel af trængslen skyldes biler, der jagter en ledig parkeringsplads. 

Hvis du synes, det kan være svært at nå alle julens gøremål og gerne vil spares for frustrationer over manglende p-pladser, har mobilbetalingstjenesten EasyPark udarbejdet disse gode råd til, hvordan du styrer bilen uden om den værste p-trængsel. Er du ikke blandt dem, der for længst har tjekket årets julegaveindkøb af to do-listen, kan det være en fordel at vente med at købe dem til sidste øjeblik. 

Ifølge tal fra EasyPark er der særligt trængt på de københavnske parkeringspladser i den tredje uge i december. ”Når vi analyserer vores parkeringsdata for parkeringer foretaget med EasyParks app i København, kan vi se, at den tredje uge i december er den uge, hvor der foretages flest parkeringer. Her foretages henholdsvis 8000 og 4700 flere parkeringer end den første og anden uge i december, ” fortæller EasyParks administrerende direktør Lasse Barsholm. 

Den bedste chance for at finde en parkeringsplads i december har man til gengæld den 23. december, som er den dag i december, hvor der sidste år blev foretaget færrest parkeringer. Har man ikke nerver til at vente til 11. time med at finde julegaverne, ser det ud til at være en fordel at gøre sin julehandel om fredagen. 

En optælling fra EasyPark viser nemlig, at der de første tre fredage i december blev foretaget knap 4000 færre parkeringer end om torsdagen – som er den ugedag, der foretages flest parkeringer. 

Fakta om undersøgelsen 

Tallene er baseret på parkeringer på de kommunale parkeringspladser i betalingszonerne, der er foretaget med EasyParks app i december 2014. Parkeringer foretaget lørdag og søndag indgår ikke i undersøgelsen, da parkering på de kommunale parkeringspladser er gratis søndag og lørdag efter klokken 17.00.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy