Pressemeddelelse -

Nødstrømsløsning med lithium-batterier sikrer pålidelig drift i it- og Edge computing-miljøer

Eatons nye 5P-lithium-ion-nødstrømssystem er baseret på lithium-batterier med lang levetid og hurtig genopladning. Det giver en stabil back-up strøm, som øger sikkerheden og presser vedligeholdelsesomkostningerne i bund. 

Power management-virksomheden Eaton har udviklet et nyt rack-monteret 5P-lithium-ion-nødstrømssystem (UPS), som er målrettet it- og Edge Computing-miljøer. Løsningen er baseret på Eatons velkendte og pålidelige 5P-UPS-platform. Den nye integrerede model er driftssikker og tilbyder forbedret netværkssikkerhed, forlænget batterilevetid og funktioner, der muliggør fjernadministration.

"I takt med at flere virksomheder investerer i Edge-Computing og distribuerede infrastrukturer, vil it- og datacentereksperter få brug for pålidelige løsninger, der kan fungere med et minimalt behov for support on-site," siger Frank Jakobsen, Senior Representative hos Eaton Danmark om det nye produkt.


Et stort fremskridt for UPS-teknologien
5P-lithium-ion-UPS'en anvender lithium-ion-batterier, der forbedrer ydeevnen sammenlignet med almindelige bly/syre-batterier. De nye batterier har en levetid på op til otte år, og det reducerer behovet for udskiftning af batterier midtvejs i livscyklussen. Lithium-ion-batterier oplades også tre gange hurtigere end bly/syre-batterier, hvilket gør løsningen mindre sårbar og maksimerer oppetiden i tilfælde af strømafbrydelser.

"Vores 5P-lithium-ion-UPS repræsenterer et stort fremskridt for UPS-teknologien. Den giver fagfolk en pålidelig back-up strøm, samtidig med at de opnår lavere omkostninger til vedligeholdelse og øget sikkerhed," siger Frank Jakobsen.

Eatons 5P-lithium-ion-UPS omfatter et indbygget batteristyringssystem (BMS), som leverer opdateret indsigt i batteriets ydeevne og opladningscyklusser samt aktiv temperaturovervågning, så brugeren hele tiden kan følge med i UPS-batteriets livscyklus. UPS'en giver også forbedret netværkssikkerhed med branchens første gigabit-netværkskort fra Eaton, der lever op til både UL 2900-1- og IEC 62443-4-2-standarderne.

Yderligere funktioner i Eatons 5P-lithium-ion-UPS omfatter:

  • Et brugervenligt letvægtsdesign, der er 20 procent lettere end tilsvarende bly-syre-UPS'er.
  • Fleksible monteringsmuligheder, der giver mulighed for en mere enkel installation og implementering.
  • Optager mindre plads i racket. Den kompakte 1U-rackenhed og slimline-vægbeslag gør det nemt at finde plads til enheden.
  • Fem års standardgaranti på UPS og batterier.

For flere oplysninger om Eatons 5P-lithium-ion-UPS, besøg Eaton.eu/5P. Oplysninger om Eatons komplette serie af power management-produkter, som kan hjælpe fagfolk med at organisere, beskytte og administrere deres kritiske infrastruktur, kan findes på Eaton.dk/powerquality.

Emner

  • Miljø, energi

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelse-backup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt projekt-support. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens vigtigste udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en Power Management-virksomhed, der i 2018 omsatte for 21,6 milliarder dollars. Eaton tilbyder energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton har ca. 99.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Du kan finde flere oplysninger på Eaton.dk.

Kontakt

Jette Grønberg

Pressekontakt Marketing Manager +45 36 86 79 10