Skip to main content

Deltag i beyerdynamic´s designkonkurrence - og få dit eget hovedtelefon-design sat i produktion!

Pressemeddelelse   •   Sep 02, 2013 10:00 CEST


beyerdynamic lancerer ny crowdsourcing kampagne, i form af en designkonkurrence på my-headphone.com. Alle kan deltage, og vinderen - med det mest populære design - får, ud over en præmie, også den ære at få sit hovedtelefon-design sat i produktion!


Forbrugerne er i højere og højere grad med til at bestemme, hvad der kommer på butikshylderne. Det gælder nu også i verdens første crowdsourcing design-konkurrence for hovedtelefoner. Her lader producenten beyerdynamic, kendt for at producere hovedtelefoner i høj kvalitet, forbrugerne bestemme, hvilket af de indkomne design-forslag til de populære CUSTOM ONE PRO hovedtelefoner, der skal sættes i produktion, som en "special design edition".

my-headphone.com er stedet, hvor konkurrencen foregår. Alle designs kommer til afstemning og det design, som opnår de fleste stemmer, vinder konkurrencen. Vinderen modtager 1000 Euro, får sit design sat i produktion, og modtager det første eksemplar, der fremstilles af Custom One Pro hovedtelefoner i vinder-designet.

beyerdynamic´s CUSTOM ONE PRO hovedtelefoner er verdens første interaktive premium hovedtelefoner. De er skabt til en fleksibel musikoplevelse med den revolutionerende CUSTOM Sound Slider (en lille skyde-mekanisme monteret på siden af hovedtelefonerne), som på et øjeblik kan ændre musikgengivelsen, så lydoplevelsen skifter i fire trin fra sprød klang til dyb bas, og således matcher den type musik, man lytter til.


Design-konkurrencen

På my-headphone.com kan der vælges mellem et stort antal farver og materialer til de forskellige dele på hovedtelefonerne, som kan individualiseres (ear cups, headband, covers og rings mv.). Deltagerne kan lade fantasien få frit løb, når de laver deres design-forslag. Udover farver og materialer på de enkelte dele, kan der også benyttes variable baggrundsfarver, skrifttyper og designelementer på ydersiden af hovedtelefonerne.

Deltagerne kan lade deres design ledsage af en kort historie om inspirationen til designet - og de kan også navngive deres design-model - hvis de ønsker det.

 
Konkurrencen starter den 6. september 2013, i forbindelse med elektronikmessen IFA i Berlin, og løber til og med den 18. oktober. Efterfølgende kan der stemmes på de deltagende designs frem til og med den 1. november 2013.

Se mere på my-headphone.com

Find beyerdynamic produkter her!

 
EET Europarts oplyser nærmeste beyerdynamic forhandler på telefon 45 82 19 19.
 
 

Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Computer & Printer parts, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security samt Point of Sale & Digital Signage.

 
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 30 salgskontorer i 25 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.