Skip to main content

EET Europarts køber Barex AB

Pressemeddelelse   •   Feb 02, 2016 14:10 CET

   
EET Europarts fortsætter sin ekspansionskurs med opkøbet af den svenske niche-distributør Barex AB. 

       

Blot få måneder efter opkøbet af den norske distributør Barex AS, samt norske CashPOS, slår EET Europarts igen til med et strategisk opkøb, der skal øge virksomhedens stærke position på det nordiske marked.
     
Barex AB er en velrenommeret distributør af datafangst- og stregkode-løsninger. Virksomheden, der er etableret i 2005, har specialiseret sig i distribution af POS og Auto ID udstyr og løsninger til mærkning og dataopsamling.
     
CEO John Thomas, EET Group, siger om opkøbet: "Akkvisitioner er en væsentlig del af vores ekspansionsstrategi, og en medvirkende faktor til den succes vi har haft med at vækste vores POS & Auto ID forretning de senere år. Vores ambition er at blive en af de førende POS & Auto ID distributører på det europæiske marked senest i 2020, og denne akkvisition er absolut et vigtigt skridt i den retning. Med opkøbet af Barex AB får vi dels tilført nye kompetencer og en lang række velkendte brands til vores POS & Auto ID portefølje, men vi får også endnu flere dygtige medarbejdere i vores organisation.”
   
Som led i opkøbet overtager EET Europarts AB et stærkt team af erfarne og specialiserede medarbejdere fra Barex AB. Der etableres i den forbindelse endnu et svensk salgskontor, som kommer til at ligge i Göteborg.
     
CEO Johanna Pettersson, Barex AB, glæder sig over opkøbet. "Det er imponerende, så effektivt EET Europarts har udviklet sin forretning inden for POS & Auto ID området, og jeg glæder mig over, at vi nu bliver en del af EET Europarts koncernen. Jeg er overbevist om, at de synergier vi kan skabe mellem EET Europarts´ unikke og effektive distributionsmodel, og Barex´ produktsortiment, knowhow og kompetencer, vil medvirke til at vækste POS & Auto ID forretningen endnu mere."

                
             
Om Barex AB
Barex AB er distributør af stregkode-løsninger og produkter til automatisk identifikation (Auto-ID).

Produktsortimentet omfatter bærbare enheder, scannere, labelprintere, software og labels. Alle produkter kommer fra førende producenter som bl.a. Zebra, Datalogic, Datamax og Honeywell.

Barex AB leverer komplette løsninger, der omfatter hardware, software, træning og service.

Sammen med forhandlerne skaber Barex innovative, effektive og profitable løsninger for kunderne. 

www.barex.se

     
   

Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.
       
Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 700.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF,
Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.
     
EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret  med 31 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 42.000 forhandlere og ekspederer mere end 900.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.

 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar