Skip to main content

EET Group ekspanderer i Baltikum og Central- og Østeuropa

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2013 10:00 CEST

Som led i koncernens offensive ekspansionsstrategi udvider EET Group sine distributionsaktiviteter på en række nye markeder. Udvidelsen i Baltikum er på plads og endnu et par central- og østeuropæiske markeder er i pipeline.

EET Group har ambitiøse planer for sin ekspansion på nye markeder. Virksomheden er Europas førende distributør inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics. Via salgsselskaber, under det kommercielle navn EET Europarts, forhandler EET Group sine produkter på 21 markeder i Europa og Afrika. I løbet af sommeren udvides aktiviteterne med yderligere 3 baltiske og 2 central- og østeuropæiske markeder.

”Vi har, som led i vores planlagte ekspansionsstrategi, etableret salgsselskabet EET Europarts International” siger Group CEO John Thomas fra koncernens hovedkontor i Birkerød. ”Første skridt på vejen for det internationale salgsselsskab er den netop søsatte udvidelse med Estland, Letland og Litauen. Og derudover kommer endnu en udvidelse med et par central- og østeuropæiske markeder, der følger trop hen over sommeren.”

EET Europarts tilbyder et produktsortiment bestående af mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker. Det gør virksomheden til de europæiske forhandleres største "One Stop Shop".

”Vi har et enestående distributionskoncept med et stort antal varenumre, stor varetilgængelighed, høj kvalitet i sortiment og levering – og ikke mindst enkelthed i bestillingsprocedurerne. Og så lægger vi vægt på værdien af lokal forankring på de markeder, hvor vi etablerer os. Det er vigtigt, at vi kan agere lokalt og supportere kunderne på de lokale sprog.”

EET Group  aflagde i april måned regnskab for 2012 – det bedste regnskab i virksomhedens 26-årige historie. En stærk, fokuseret og veleksekveret vækststrategi  har bragt firmaet i førertrøjen i et hårdt presset marked, og ambitionerne for resten af 2013 er fortsat ekspansion.

”Vores internationale organisation og systematiske måde at drive forretning på, gør os i stand til, relativt hurtigt og enkelt, at skalere og udrulle vores distributionskoncept til nye markeder. Og vi forventer da også, at markedsekspansionen vil fortsætte hen over året” lyder vurderingen fra John Thomas.

 

Om EET Europarts

EET Europarts er distributør af IT, Overvågning og Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics.

Virksomheden er Europas største distributør inden for videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner.

EET Europarts forhandler en lang række førende mærker. Mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, og i dag Europas førende distributør inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics, med 27 salgskontorer i 21 lande, fordelt over Europa og Afrika. EET Group beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar