Skip to main content

Glamour og minimalisme: Loewe bild 9 OLED er et fascinerende anderledes TV - elegant som en skulptur.

Pressemeddelelse   •   Jul 07, 2017 14:00 CEST

     
Bodo Sperleins nyeste design er et komplet og dygtigt udtænkt kunstværk. "Made in Germany".

             

Der er trukket på både tysk grundighed og engelsk lethed. Raffinement er kombineret med minimalisme, gedigent håndværk er kombineret med højteknologi, og overflod er kombineret med underdrivelse. Inspireret af The Golden Twenties og Art Deco har Bodo Sperlein skabt et TV, der udstråler nærhed og tilstedeværelse så fascinerende, at det fremstår som et kunstværk. Det slanke ydre dækker over state-of-the-art teknologi med OLED og Dolby Vision™, der giver levende, autentiske billeder og udtryksfulde, detaljerede farver.
     
"Bodo Sperleins design udtrykker hans personlige signatur og kommunikerer på perfekt vis Loewes nye tidsånd, hvor overbevisende design og teknisk overlegenhed tydeligt demonstrerer, at home entertainment produkter sagtens kan indgå som æstetiske elementer i boligindretningen," forklarer Loewes CEO Mark Hüsges. "Den ekstremt flade OLED-skærm, med den banebrydende OLED-teknologi, og den strømlinede og sirlige stålramme, er for mig essensen af et moderne TV."
        

Designet: sofistikeret og individuelt

Elegant, minimalistisk og imponerende anderledes. Bodo Sperlein er lykkedes med nytænke traditionelle former og materialer ind i det 21. århundrede med et overraskende twist. 

"Den varme gyldne ramme skaber en harmonisk kontrast til den futuristiske, sorte, flade skærm. Min inspiration har været alkymisternes fascination af guldet. Guld står for solskin, lys, visdom, perfektion og kontinuitet," forklarer Bodo Sperlein. "For mig er Loewe bild 9 som en juvel i hjemmet."
     
Som et alternativ til Amber Gold fås bild 9 OLED også i farven Graphite Grey. Begge farvevarianter harmonerer perfekt med den ultra-flade skærm, der med sine kun 7 mm er slankere end de fleste smartphones. Et elegant stofdæksel skjuler tilslutninger og kabler på bagsiden af TV´et.
         

Håndlavet i Bayern

Den elegant udformede ramme er lavet af stål, og fås som tre forskellige placeringsløsninger; vægmontering, gulvstand eller bordstand. Rammerne produceres i en kompleks fremstillingsproces, der starter med præcisions-laserskæring af metallet, efterfulgt af manuel svejsning, slibning og polering. Overfladen bliver til sidst coated i enten Amber Gold eller Graphite Grey ved en temperatur på over 220° C for at sikre maksimal holdbarhed.
          

En helt ny billedkvalitet

OLED-teknologien frembringer krystalklare billeder ved hjælp af selvlysende pixels, kaldet organiske lysdioder. I modsætning til LCD-skærme kræver OLED-skærme ingen baggrundsbelysning, så når en pixel er slukket, er skærmen helt sort. OLED-skærmen kan omstille sig fra at være stærkt oplyst til at være absolut sort på mindre end et mikrosekund. Det giver en betagende naturlig billedvisning. Læg dertil HDR, og Dolby Vision (TM), som giver endnu højere kontrast og et langt bredere spektrum af farver, så får du en billedgengivelse der er endnu mere strålende og endnu mere naturlig end nogensinde før. 

Loewe bild 9 producerer fantastiske high dynamic range (HDR) billeder med en helt nyt dybde og et fantastisk farvespektrum, der giver en ekstremt autentisk gengivelse af selv de mest krævende detaljer.
       

Lyden: enestående og voluminøs

Når Loewe bild 9 tændes, glider skærmen automatisk op, og afslører en kraftfuld soundbar. Med 120 watt fra seks højttalere og fire passive basmembraner, genererer den en levende, varm og voluminøs lyd. Lyden fra soundbaren kan ideelt komplementeres af Loewe klang 9 højttalere, der kombinerer teknologien fra en søjlehøjttaler med en fuldt udstyret subwoofer. Højttalerne kommunikerer trådløst med Loewe bild 9 OLED TV´et, og med den integrerede 5.1 multikanal dekoder er der ikke behov for en ekstra AV-modtager.
        

Betjeningen: enkel og intuitiv

Den strukturerede brugerflade er intuitiv og nem at bruge. Foretrukne tv-kanaler, optagelser, apps og andre kilder kan gemmes på startskærmen, og med Tidal er der adgang til over 40 millioner musiknumre. Der kan skiftes kanal, startes en optagelse eller vælges en yndlingsfilm ved hjælp af programguiden, og der kan hurtigt findes baggrundsoplysninger om aktuelle udsendelser. 

Den nye Loewe App kan downloades fra App Store og Google Play til tablets og smartphones. Loewe App´en transformerer tablet og smartphone til et mobilt TV, når der er adgang til hjemmenetværket. Live indhold kan således afspilles på tablet og smartphone direkte fra TV’et, og det samme kan indhold optaget på DR+ arkivet, samtidig med at TV’et viser en anden kanal.

     
Tekniske data

Skærmdiagonal: 55" / 65"
Display: OLED display teknologi 
Opløsning: Ultra HD
HDR teknologi: Dolby Vision, HDR10, HLG
Modtagelse: DVB-T2/C/S2, analog, 2x CI
Tilslutninger: 4x HDMI, 3x USB, micro AV input, integreret WLAN, LAN
Digital Recorder DR+: 1 TB kapacitet, med Multi Recording
Lyd: 120 watts (6 højttalere, 4 passive membraner)
Placeringsløsninger: Gulvstand / Bordstand / Vægophæng     

     

Distribution og priser

Loewe bild 9 OLED fås i to skærmstørrelser: 55" og 65".

Vejledende udsalgspris for Loewe bild 9.55 OLED inkl. placeringsløsning er kr. 64.999,-

Vejledende udsalgspris for Loewe bild 9.65 OLED inkl. placeringsløsning er kr. 79.999,-

      
For yderligere information om distribution, forhandlere og forhandling kan EET Europarts kontaktes på tlf. 45 82 19 19 eller www.eeteuroparts.dk

Se mere om produkter og forhandlere på www.loewe.dk

High res. billeder til download findes nederst i denne pressemeddelelse.

   

       
Loewe – we invented the television!

Founded in 1923 by the brothers Siegmund and David Ludwig Loewe, Loewe presented the world’s first electronic film transmission at the 8th Berlin Radio Exhibition in 1931. The brilliant inventor and physicist Manfred von Ardenne, Loewe’s Chief Engineer, came up with the technology. This marked Loewe's invention of the electronic television – TV as we know it today. Loewe also developed the first portable television. And that's not all. Loewe Art 1 - now a design icon - was exhibited in the New York Museum of Modern Art (MoMA) in the 1980s. Loewe devices are still made in Germany – with great passion, enthusiasm and extensive expertise. The development, production and service departments are based in Kronach (Upper Franconia). Loewe products have been perfected down to the last detail and designed to last and save energy. Modular technology, premium materials, precise workmanship, regular software updates and timeless design guarantee a sustainable product – high-tech with soul.

       

Om EET Europarts

EET Europarts er Europas førende distributør inden for: Server, Computer & Printer parts, Storage & Network, Mobile Parts & Accessories, Home Entertainment & Lifestyle Electronics, Surveillance & Security, Professional AV & Digital Signage, Point of Sale & Auto ID samt Logistical Services.

Virksomheden forhandler en lang række førende mærker og produkter. Mere end 1.000.000 varenumre fordelt på mere end 700 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Lenovo, Axis, Synology, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, eSTUFF, Clint, Podspeakers, Sandberg, Garmin, Kensington, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, i dag repræsenteret med 34 salgskontorer i 27 lande fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger mere end 500 ansatte, servicerer mere end 44.000 forhandlere og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året. EET Group har hovedsæde i Birkerød og logistikcenter i Ballerup.
 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.