Skip to main content

Loewe Speaker 2go

Pressemeddelelse   •   Maj 13, 2013 12:03 CEST

Loewe lancerer nu en lille, lækker, bærbar - og trådløs - 3D højttaler i serien af Loewe Smart Sound produkter. Loewe Speaker 2go er en Bluetooth højttaler, der også fungerer med NFC.

Elegant fremstillet i aluminium, og tilgængelig i henholdsvis Alu-sølv og Alu-sort, er Loewe Speaker 2go kun 24 cm lang og 5 cm tyk - og vejer 1,3 kg. Perfekt størrelse for en bærbar enhed.

I bunden af højttaleren er placeret en lille indbygget "stand", som gør det muligt at vinkle enheden med 7.5°, når den placeres på et plant underlag, således lydspredningen bliver optimal.

Højttaleren forbindes til smartphone eller tablet med brug af Bluetooth. Tilslutning kan dog også foregå via NFC. NFC-enheder tilkobles Speaker 2go meget enkelt via et touch point, som er placeret på toppen af højttaleren.

Speaker 2go har bass reflex kammer samt tre digitale forstærkere (Klasse D), med en samlet effekt på i alt 40 watt. Selve højttalersystemet består af to kombinerede midrange driver/tweeters på hver 10 watt, og en woofer på 20 watt.

Udover at fungere som højttaler for musikafspilning har Speaker 2go desuden en indbygget mikrofon, der gør det muligt at benytte enheden som højttaler for almindeligt telefonopkald – eller til brug for konference opkald.

Speaker 2go har en trådløs rækkevidde på op til 10 meter, og kan også forbindes via 3.5 mm stereo jack (kabel medfølger). Enheden har desuden USB-port til opladning.

Det indbyggede og genopladelige batteri gør Speaker 2go klar til 8 timers afspilning på fuldt opladet batteri.

På toppen af højttaleren findes betjeningsknapper til styring af lydstyrke, tænd/sluk og Bluetooth tilslutning, samt til brug af højttaleren som hands-free Bluetooth mikrofon ved telefon- eller konference opkald. Hvidt LED lys under knapperne angiver, hvornår højttaleren er tændt, og hvornår Bluetooth enheder er tilsluttet.

Loewe Speaker 2go er i butikkerne fra slutningen af maj måned. Vejledende udsalgspris kr. 2.499,-

Nærmeste forhandler oplyses af EET Europarts på tlf. 45 82 19 19 - og kan findes på www.loewe.dk / Find forhandler eller direkte her på Find Loewe Forhandler

Om EET Europarts

EET Europarts er distributør af IT, Overvågning og Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics.

Virksomheden er Europas største distributør inden for videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner.

EET Europarts forhandler en lang række førende mærker. Mere end 400.000 varenumre foIdelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i EET´s sortiment, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, og i dag en af Europas førende distributører inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger samt Consumer Electronics, med 27 salgskontorer i 21 lande, fordelt over Europa og Afrika. Koncernen beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.