Skip to main content

Norske Riks TV vælger EET Europarts

Pressemeddelelse   •   Jun 06, 2013 10:00 CEST

EET Europarts i Norge har underskrevet en aftale med Riks TV om levering af antennepakker til de norske Riks TV-abonnenter.

Riks TV forventer at skulle bruge omkring 25.000 antennepakker årligt. Pakkerne består af et komplet sæt bestående af: Maximum LTE-optimeret UHF-antenne, beslag, kabler og filter. På den måde har montører og kunder alt samlet i én komplet installationspakke.

"Vi har gennem længere tid set på Maximum antennepakkerne fra EET Europarts og drøftet hvilke løsninger, der sikrer kunderne den bedste kvalitet. Høj kvalitet og god afskærmning i udstyret er vigtig, når mobiloperatørerne begynder udsendelsen af 4G/LTE signaler. Vi er meget begejstrede for Maximum produkternes kvalitet og evne til at dæmpe/afskærme for indstrålingen fra 4G-signalerne" siger Frederick Haugwoll, logistikchef hos norske Riks TV.

Også hos EET Europarts er man tilfredse med den indgåede aftale: "Vi har et fantastisk stærkt produktprogram i TV- og antenneudstyr" siger Group CEO John Thomas. "Maximum er vores eget brand, og aftalen med Riks TV bekræfter, at vores produkter lever op til kravene fra selv de helt store aktører på markedet."   


Se Maximum produktsortiment

Se mere på www.eeteuroparts.dk


Om EET Europarts

EET Europarts er distributør af IT, Overvågning og Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics.

Virksomheden er Europas største distributør inden for videoovervågning, reservedele og tilbehør til computere, printere, tablets og mobiltelefoner.

EET Europarts forhandler en lang række førende mærker. Mere end 400.000 varenumre fordelt på mere end 300 forskellige varemærker er repræsenteret i sortimentet, herunder: HP, Lexmark, IBM, Canon, Epson, Acer, Axis, Synology, IQeye, Samsung, Ernitec, Sony, Milestone, Sling Media, B&O PLAY, MicroBattery, MicroMemory, MicroLamp, MicroStorage, MicroConnect, MicroScreen, Hitachi, Western Digital, estuff, Sandberg, Garmin, Jawbone, Kensington, Libratone, Loewe og mange andre.

EET Europarts er en del af EET Group, grundlagt i 1986, og i dag Europas førende distributør inden for IT, Overvågning & Sikkerhedsløsninger samt Home Entertainment og Lifestyle Electronics, med 27 salgskontorer i 21 lande, fordelt over Europa og Afrika. EET Group beskæftiger knap 400 ansatte, servicerer mere end 40.000 forhandlere og ekspederer mere end 750.000 leverancer om året.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar