Nyhed -

Digital Kommune: Sammenhængende it-system i Silkeborg sætter borgeren i centrum, men...

Mange kommuner har oplevet, hvordan manglende it-systemer og dyre tekniske integrationer på tværs af systemerne har hæmmet deres arbejde i årevis.

I Silkeborg Kommune har det været en udfordring at følge den enkelte borger på tværs af afdelingerne, fordi systemerne ikke ‘snakker’ sammen. 

Det er ifølge projektleder Henrik Vind en udfordring, idet mange borgere har indsatser i flere forskellige afdelinger.

»For os er det vigtigt, at borgeren oplever, at deres sag bliver koordineret hensigtsmæssigt mellem afdelingerne,« siger han.

Udfordringerne i Silkeborg Kommune er dog ikke enestående.

Digitaliseringskonsulent Mads Voigt Hingelberg fra Innovation Lab er ofte i kontakt med danske kommuner, og her ser han et tydeligt mønster:

»Det offentlige i Danmark er en af de bedste i verden til at yde digital borgerservice. Men der hvor skoen trykker er inde bag systemerne og med at dele data på tværs af afdelinger og kommuner,« siger han.

Nyt system skaber overblik over borgernes sager
For at komme problemet til livs, har Silkeborg Kommune for nyligt investeret i et digitalt dokumentations- og sagsbehandlingssystem fra EG. Rent teknisk kan systemet operere på tværs af afdelinger i kommunen. Og giver dermed, i det omfang lovgivningen tillader det, sagsbehandlerne adgang til at se eksisterende data om den enkelte borger.

»Ved at dele relevant faglig information om den enkelte borger på tværs kan vi optimere sagsbehandlingen,« siger Henrik Vind.

Større data-integration er netop vejen frem ifølge Mads Voigt Hingelberg:
»I det øjeblik du bruger data på tværs af områder, binder du folk om fælles mål og får mere tilfredse medarbejdere.«

Jura hæmmer digital sagsbehandling
På landsplan har de statslige parter og KL lanceret et fælles mål om at styrke datadeling på socialområdet. Det er for at sikre, at borgeren oplever en helhedsorienteret og koordineret social indsats. I den forbindelse er 

Digitaliseringsstyrelsen i gang med at kortlægge de juridiske forudsætninger for øget datadeling. Derfor venter kommunen nu på at få afklaret lovgivningen på området.

»Det handler om at beskytte borgernes følsomme persondata, og der skal vi være helt sikre på, at vi overholder loven,« siger Henrik Vind.

Related links

Emner

  • Offentlig sektor

Kategorier

  • ics
  • pædagogisk psykologisk rådgivning
  • ppr
  • unge
  • børn
  • dubu
  • offentlig it
  • kommuner
  • it-løsninger
  • eg
  • digital kommune
  • børn & unge
  • children & youth
  • social & health
  • social & sundhed
  • myndighedssystem til det offentlige

Relateret materiale