Nyhed -

Digital Kommune: Slut med dyre portoregninger

Hvert år fragtes tusindvis af ark papir med post fra de kommunale forvaltninger til medlemmerne i de lokale husleje- og beboerklagenævn. Det er dokument efter dokument, fyldt med klager og processvar i sager om alt fra naboens bidske hund og huslejestigninger til varmeregningen. Og ofte er kommunerne nødt til at sende de samme sager i høring flere gange!

Derfor har mange kommuner som Randers Kommune stort fokus på at få digitaliseret hele sagsbehandlingen af området på en fornuftig og prisbillig måde.

Her er EG On Klagenævn en smart digital løsning, der kan digitalisere håndteringen af klagesager inkl. partshøringer og nævnskommunikation. Løsningen består af fire fleksible moduler, der sikrer kommunen en effektiv og gennemsigtig håndtering af klager til kommunens husleje- og beboerklagenævn.

Løsningen EG On Klagenævn var derfor på dagsordenen, da nævnssekretærer og nævnsformænd fra en række kommuners klagenævn var samlet i Odense i starten af april til præsentation af en række nye features og muligheder i løsningen:

"Kommunerne har stort fokus på sammenhængende løsninger, der kan gøre kommunen i stand til at arbejde mere effektivt. Desuden skal løsningerne sætte borgerne i stand til selv at løse en større del af opgaven med at bidrage til oplysning af sagen, og det kræver brugervenlige løsninger. 

Derfor er vi hele tiden i tæt dialog med kunderne, så vi sikrer, at løsningen rent faktisk lever op til kommunernes behov," siger kundechef Niels Tapdrup,EG.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • klagenævn
  • digitalisering
  • selvbetjening
  • offentlig it
  • kommuner
  • eg
  • digital kommune
  • selvbetjeningsløsning til det offentlige
  • administrationssystem til det offentlige
  • teknik & miljø
  • technology & environment
  • digitization

Relateret materiale