Pressemeddelelse -

Gode råd når du tegner dit nye køkken

Tegneprogrammerne bliver stadig bedre, men der er et par huskeregler du bør tage med dig, før du begynder at planlægge køkkenet i detaljer.

– Vi ser at mange fejlberegner hvor meget bordplads der faktisk er behov for til madlavning. Hvidevarer, komfur og køkkenvask placeres simpelthen for tæt på hinanden, siger køkkenansvarlig Jenny Nordendahl i Elgiganten.

Med sine Epoq-køkkener er Elgiganten et af de nyeste skud på stammen inden for tegn-selv-køkkener. Satsningen øges fremover og kæden regner sig som en konkurrent til Ikea.

Nordendahl anbefaler, at arbejdsområdet mellem komfur og køkkenbord bør være mindst 80 centimeter langt, men gerne 140 cm hvis du har plads.

– Ikke alle maskiner behøver at stå fremme. For eksempel vil mikrobølgeovn i et vægskab frigøre plads.

Godt arbejdsflow

Køkkeneksperter snakker varmt om ”den gode arbejdstrekant”.

– Flere bør nok være opmærksomme på, hvad der giver et godt arbejdsflow når de tegner køkken. Afstanden mellem komfur, køkkenvask og køleskab må ikke være for lang. Det er de tre stationer som du ofte skal bruge, siger Nordendahl.

Hvor stor plads du har til rådighed vil nødvendigvis bestemme hvad du tegner ind. For eksempel kan en forhøjet opvaskemaskine være bekvemt, men vil stjæle plads hvis køkkenet er lille.

– Det er bedre at du bøjer dig ned til maskinen, end at du mister vigtig bordplads til madlavning. En del førstegangstegnere fejler også på placeringen af opvaskemaskinen, sådan at den gode arbejdstrekant får en forhindring hver gang døren til opvaskemaskinen står åben, siger Elgigantens køkkenekspert.

Vigtig emhætte

Hvis hvidevarer, og særlig komfuret, er køkkenets hjerne, så plejer Nordendahl at omtale emhætten som køkkenets krone.

– Den måske hyppigste fejl folk begår med køkkenets udseende er at vente med valg af emhætte til allersidst. Særligt i åbne køkkenløsninger er emhættens form, facon og farve så vigtigt for helhedsindtrykket, at den bør være noget af det aller første du tænker på, siger Nordendahl.

Også for emhætter er funktionalitet vigtig. Jo flere buk på røret, desto større modstand får luften på vejen ud og udsugningseffekten reduceres.

– Lad være at placere din emhætte så lavt, at du mister overblikket over gryderne.

Skuffe eller skab

Køkkenskufferne bliver bare større og dybere. 120 centimeter brede skuffer er blevet normale i flere af Elgigantens løsninger.

– Om du vil satse mest på skabe eller skuffer er en smagssag, men skufferne rummer som regel mest. Typisk synes kunderne også, at det er meget lettere at komme til inderst i en skuffe end bagerst i et skab.

Større køkkenvask giver mindre pjask og svineri. 

– Når du kan placere hele stegepanden nede i køkkenvasken bliver opvasken næsten en fornøjelse i forhold til hvis du skal håndtere den på skrå. En bred køkkenvask kræver selvfølgelig større skabs- eller skuffeplads under, men det betyder igen bedre plads til kildesortering, siger Nordendahl.

Artiklen er skrevet for Elgiganten af nyhedsbureauet Newswire, journalist Kjell M. Kaasa.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • hvidevarer
  • forbrugerelektronik
  • køkken
  • køkkendesign
  • boligindretning
  • indretning

Elgiganten er en af Danmarks førende varehuskæder indenfor mærkevare-produkter i hjemme-elektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 1.700 medarbejdere fordelt på 29 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2012-13 for i alt 5,1 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2012/13 omsatte for i alt 26 milliarder norske kroner. Der er i Norden i alt 289 varehuse og ca. 7000 medarbejdere. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Retail (DXNS)


Kontakt

Ditte Opstrup Andersen

Pressekontakt Kommunikationschef PR & Kommunikation +4527614057