Pressemeddelelse -

Selv om man er Danmarksmester skal der stadig vaskes tøj

Som professionel håndboldspiller med kone og tre børn er der masser af vasketøj at tage sig af – også selv om man er nyslået Danmarksmester. EnergiMidt har for nylig søsat et nyt sparefamilieprojekt, og Michael V. Knudsen er med på sidelinjen som spareambassadør. Et af sparerådene lyder at give tørretumbleren fri og tørre tøjet udendørs.

Otte familier i det midtjyske skal resten af året spare på strømmen og forsøge at nedbringe deres elforbrug med mindst 15 procent. Håndboldspiller og nyslået Danmarksmester Michael V. Knudsen er med på sidelinjen som spareambassadør. Han vil nemlig også gerne give sine tre børn nogle gode vaner med i bagagen.
- Vi flyttede ind i et nybygget hus i september, og derfor kan vi ikke lave en sammenligning med vores forbrug sidste år, som de andre sparefamilier, men huset er selvfølgelig bygget efter nogle energibesparende standarder. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der stadigvæk er meget at spare ved at bruge strømmen med omtanke, og vi er derfor glade for at få nogle gode råd fra EnergiMidt og følge sparefamilierne, siger han.

Michael V. Knudsen har tre børn på 4, 9 og 12 år, og han er sikker på, at de også kan lære meget af EnergiMidts gode spareråd, og af familiens større fokus på elforbruget i dagligdagen.
- Jeg synes, det er vigtigt at give sine børn nogle gode vaner. Det kan både gavne nu og senere i livet. De to ældste lærer allerede om el og energi i skolen, men det er vigtigt for os som forældre, at de også lærer at bruge ressourcerne med omtanke derhjemme. Derfor vil jeg gerne bakke op om EnergiMidts projekt, siger han videre.

Tørresnoren frem for tørretumbleren
Et af de gode spareråd lyder at bruge tørresnoren frem for tørretumbleren. Det koster nemlig cirka 6 kr., hver gang strømslugeren kører, og for en familie på fem kan det godt blive til adskillige gange på en uge.
- Jeg skal være ærlig og sige, at det mest er fruen der står for tøjvasken herhjemme. Med tre børn og mig, der træner hver dag, er der en hel del vasketøj. Vi har solceller, så vi forsøger at vaske midt på dagen, hvor vi kan bruge produktionen fra solcellerne. Jeg synes dog alligevel, det er tankevækkende, hvor meget strøm tumbleren rent faktisk bruger. Det løber da op i en hel del penge på årsbasis, så vi skal helt sikkert prøve at bruge tøjsnoren noget mere og blive endnu bedre til at time tøjvasken, siger Michael V. Knudsen.

Også i madlavningen er der store besparelser at hente, og nogle af de spareråd Michael V. Knudsen og hans familie har fået fra EnergiMidt handler netop om, hvordan man undgår at bruge for meget strøm i køkkenet.
- Noget af det vidste vi jo i forvejen, men der var alligevel et par øjenåbnere imellem. Eksempelvis at ovnen bruger så meget strøm, og man faktisk godt kan tilberede flere retter på samme tid. Jeg troede, at maden ville komme til at smage underligt, hvis man bager kage, mens der er steg i ovnen, men det gør det faktisk ikke. Og så er der helt sikkert meget at hente ved at være lidt opmærksom på standby-forbruget. Ikke kun i køkkenet men generelt, for der er mange røde lamper, der står og lyser, slutter han.

De otte sparefamilier har gennem spareprojektets første to måneder, skåret gennemsnitligt 18 % af deres elforbrug, og projektet kører frem til udgangen af året.

Emner

  • Energispørgsmål

Kategorier

  • energimidt
  • bsv
  • danmarksmester
  • michael knudsen
  • michael v. knudsen
  • sparefamilier
  • elforbrug
  • privatforbrug
  • familieliv
  • vasketøj
  • energibesparelser
  • privat
  • elregning

Fakta om EnergiMidt

EnergiMidt-koncernen beskæftiger sig med digital kommunikation og energi. Vi er ejet af vores midtjyske andelshavere, og vores forretningsområder dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el-salg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.

Vi ønsker at være kundernes foretrukne valg, og vi er godt på vej. Flere end 68.000 midtjyder har valgt vores fiberløsning, Waoo, der for 5. år i træk er blevet kåret til Danmarks bedste internet.Vi leverer en af Danmarks mest stabile og effektive elforsyninger til 235.000 andelshavere. Vi har ansvaret for flere end 100.000 gadelamper, og vores solcelle- og vindmølleparker producerer vedvarende energi svarende til en fjerdedel af den strøm, som vores kunder aftager.

Vi prioriterer samarbejde og medarbejdertrivsel højt i EnergiMidt. Så højt, at vi blev kåret som Danmarks bedste arbejdsplads i 2015. Vi er 640 engagerede medarbejdere.

Kontakt

Kundeservice

El & energi 70 15 16 70

Anne Brandborg

Pressekontakt +45 20 25 08 30

Relateret materiale