Nyhed -

BEATE 2016 – benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren for 2015

Rapporterne om benchmarking af de danske affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg (BEATE) for året 2015 er færdige og offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Benchmarkingen har baggrund i den politiske aftale fra 2007 om organisering af affaldssektoren. Forligskredsen bag aftalen besluttede at indføre årlig benchmarking af forbrændings- og deponeringssektoren for sikre øget gennemsigtighed i sektoren og skabe grundlag for en øget effektivisering.

Det er 6. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og miljøforholdene på affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggene. Det er andet år, at opgaven har ligget hos Energistyrelsen efter tidligere at have ligget hos Miljøstyrelsen.

BEATE-rapporten for affaldsforbrænding indeholder data fra i alt 28 anlæg, herunder 2 specialanlæg, 4 multifyrede anlæg samt 22 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Rapporten inkluderer i år, for første gang, et energitema, hvor der fokuseres på betydningen af de danske affaldsforbrændingsanlæg som energiproducenter.

For deponering er mængderne begrænsede, og der er kun 40 aktive anlæg. Der har dog i de senere år været en stor stigning i deponering af forurenet jord som konsekvens af store offentlige anlægsprojekter.

Materiale

Kontakt

Specialkonsulent Louise Brix, 33 92 67 85, lbr@ens.dk

Fuldmægtig Jesper Lett, 33 92 67 93, jsl@ens.dk

Emner

  • Naturressourcer

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale