Nyhed -

Krak gemmer julegaver i hele landet i sin digitale julekalender

Krak ønsker sine brugere en rigtig god jul med en stor gavejagt. Flere end 1,6 mio. danskere bruger hver måned Krak.dk, og sammen med brugerne af Kraks apps får de nu en sjov juleoplevelse.

Krak har gemt 24 gaver på sit velkendte kort. For at finde dem skal du løse den opgave, du får i dagens låge i julekalenderen. Det kræver en kombination af paratviden og korrekte søgninger at finde frem til, hvor gaverne er gemt. På julegaven står der en kode, som er dagens rigtige svar. Hver dag uddeles mindst én præmie, men hvis der er mange deltagere, kommer julemanden med op til tre daglige præmier.

"Vi ønsker vores brugere en rigtig god jul gennem en underholdende julekalender. I år gør vi lidt ekstra for brugerne, og vi håber, de vil sætte pris på det. På alle vores tjenester har vi brugeroplevelsen i fokus for at kunne levere hurtige, effektive og korrekte svar på lokale søgninger," siger Stefan Kercza, adm. direktør i Eniro Danmark A/S, som står bag Krak.

Julekalenderen lanceres også på Kraks søstertjenester i Sverige og Norge, så i alt 4,8 mio. brugere kan deltage i legen. Ved at fokusere på brugerne udvikler Eniro sine tjenester i stadig højere tempo. I 2012 er alle selskabets primære apps blevet opgraderet, og Eniros mobile omsætning forventes at blive fordoblet i år, set i forhold til 2011. Ca. 75% af Eniros indtægter kommer fra digitale tjenester.

Du finder Kraks julekalender på http://www.krak.dk/julekalender.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • eniro
  • gaver
  • stefan kercza
  • søgetjeneste
  • julekalender
  • kort
  • krak

Kontakt

Renate Morken

Pressekontakt Kommunikationschef +47 476 03 968