Danskerne i tvivl om håndtering af identitetstyveri

En tom bankkonto, en bølge af regninger for ting, du aldrig har set, ukendte abonnementsopkrævninger og skyhøje telefonregninger kan alt sammen være tegn på, at du er udsat for identitetstyveri. Ud over den økonomiske lussing, du risikerer, hvis du bliver udsat for dette, er det en traumatisk oplevelse at få sit privatliv krænket af en fremmed. Og bagefter venter ofte et opslidende juridisk og forsikringsmæssigt efterspil.

Men skulle uheldet være ude, føler blot hver tredje dansker sig sikker på, hvem de skal henvende sig til. Det viser en undersøgelse, som Eniro Danmark har foretaget gennem Epinions Danmarkspanel blandt flere end 2.000 danskere.

Tallet overrasker Allan Jakobsen, der er administrerende direktør i Eniro, der bl.a. står bag Krak og De Gule Sider:

”De senere år har der jævnligt været fokus på identitetstyveri, men på trods af det viser vores undersøgelse altså, at mange danskere er usikre på, hvordan de skal forholde sig, hvis de har mistanke om misbrug af deres personlige oplysninger. Hvis det er tilfældet, skal man naturligvis gå til politiet.”

Tag risikoen alvorligt
Ifølge it-sikkerhedsekspert Lars Bennetzen kan danskernes usikkerhed om, hvor de skal gå hen i tilfælde af identitetstyveri, hænge sammen med, at alt for mange tror, at den slags ikke kan ske for dem. Ifølge Lars Bennetzen skal danskerne tage risikoen for identitetstyveri alvorligt, og i langt højere grad værne om deres private oplysninger på nettet:

”Det er skræmmende, hvor mange private oplysninger folk leverer helt frivilligt på de sociale medier og lignende. Det bedste råd, jeg kan give, er, at man skal passe på sine private oplysninger på samme måde, som man passer på sine penge. Du giver jo heller ikke dit Dankort og pinkode til vildt fremmede, vel?”

Menneskelige fejl skaber mistanke
Hos Eniro Danmark får man ind imellem henvendelser fra forbrugere, der opdager, at der er personer registreret på deres adresse, som ikke bor der, og som derfor har mistanke om, at der er tale om noget ulovligt. Ifølge Eniro kan det i de værste tilfælde hænge sammen med svindel, mens der i andre tilfælde kan være tale om en menneskelig fejltagelse, hvor der er lavet en tastefejl i adressen. Det kan også være, at vedkommende tidligere har boet på adressen, men derefter har glemt at give besked om flytning.

”Hvis du opdager forkerte personer på din adresse via Krak eller De Gule Sider, bør du kontakte Eniro, som kan rådgive dig om, hvordan du skal håndtere sagen. I de mest komplicerede sager kan det desværre være ganske besværligt, da vi eller teleselskabet kan være tvunget til at kontakte personen for at få verificeret, at vedkommende faktisk ikke bor på adressen. Den anden side af sagen er jo, at vi heller ikke uden videre kan lade en tredjepart ændre på folks persondata,” siger Allan Jakobsen.

Fem gode råd fra it-sikkerhedsekspert Lars Bennetzen, hvis du er udsat for identitetstyveri:

1. Gå med det samme til politiet, og anmeld det.
2. Få spærret de kort og konti på nettet, der er berørte af tyveriet.
3. Skift kodeord overalt – bedre at være overforsigtig end at miste data.
4. Få renset din computer, så du er sikker på, at du ikke har malware, der overvåger dig.
5. Meddel alle på din kontaktliste, at du måske har været udsat for identitetstyveri, og at de ikke skal reagere, hvis du beder om penge i mails til dem.

Det skal du være opmærksom på:

1. Vær altid mistænksom. Hvis nogen beder dig om koder i mails, på onlinemedier eller i såkaldte support-opkald, så er det sikkert fusk, og du skal aldrig oplyse dem.
2. Udfyld aldrig flere oplysninger end højst nødvendigt. Hvis en side på nettet ønsker dit navn, adresse, bank, fødselsdato og lignende, før du kan downloade en fil, så lad være. De har ikke brug for dem, og du risikerer, at dine personlige oplysninger bliver solgt og udnyttet.
3. Hvis noget er for godt til at være sandt, så passer det sikkert. Intet er gratis, og dine oplysninger er ofte mere værd end penge for de cyberkriminelle.

Fakta fra Eniros undersøgelse

• 37 procent af danskerne erklærer sig enige eller helt enige i udsagnet ”Jeg ved, hvor jeg skal gå hen, hvis jeg har mistanke om, at jeg har været udsat for identitetstyveri”.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel i perioden fra den 5. maj til 15. maj 2015. I alt 2.003 personer har deltaget. Data er vejet i forhold til alder, køn, region og uddannelse, så undersøgelsen er at betragte som repræsentativ i forhold til den danske befolkning.