Danskerne mangler viden om medicin på nettet

Når hovedet dunker, ryggen smerter, eller det er tid til at købe en ny astmaspray – så klikker de færreste danskere sig ind på en hjemmeside for at købe medicinen. Til trods for at det i dag er muligt at købe medicin flere steder på nettet, foretrækker langt de fleste stadig at gå på apoteket eller i en fysisk butik. Kun ni procent af danskerne har prøvet at købe håndkøbsmedicin online, og blot to procent har nogensinde købt receptpligtig medicin på nettet. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Eniro Danmark.

”Danskerne er blandt de europæere, der handler mest på nettet, men på nogle områder har digitaliseringen ikke for alvor fået fat i indkøbsvanerne. Når det kommer til medicin, handler det nok om, at vi vil være helt sikre på, at vi køber det rigtige produkt. Der kan det føles mere trygt, at man fx kan tale med en medarbejder på apoteket. Derfor er netapotekernes store opgave at skabe den samme oplevelse af sikkerhed og tryghed,” siger Stefan Kercza, koncernchef hos Eniro.

41 procent af danskerne siger, at de slet ikke kunne forestille sig at købe håndkøbsmedicin på nettet, og for receptpligtig medicin er tallet 48 procent. Og i disse grupper svarer henholdsvis 41 procent og 52 procent, at grunden til deres tilbageholdenhed over for netapotekerne netop er, at de ikke kan få tilstrækkelig rådgivning om medicinen, hvis de køber den online.

Mange kender slet ikke til muligheden
En del danskere siger også, at det er et problem, at de ikke kan få medicinen med det samme, eller at de generelt ikke føler sig trygge ved at handle online. Det gælder for henholdsvis 25 og 15 procent i forhold til håndkøbsmedicin, og 31 og 17 procent i forhold til den receptpligtige medicin. Men en endnu større andel af de danskere, der ikke kunne forestille sig at handle hos netapotekerne, kender tilsyneladende slet ikke til muligheden.

For håndkøbsmedicin er det hele 35 procent, og for receptpligtig medicin er det 33 procent, der aldrig har overvejet, at man overhovedet kan købe sin medicin på nettet. Derfor ligger der en omfattende ud­fordring forude for netapo­tekerne, mener Stefan Kercza.

”Udviklingen peger mod et mere digitalt forbrug, men det kommer ikke af sig selv, og særligt nogle brancher kan være udfordret af, at de har svært ved at levere fx samme rådgivning som en fysisk butik. Det skal onlineforhandlerne tage som en udfordring. Men samtidig handler det også om at være ekstremt synlig på nettet ved fx at optimere søgbarhed af både varer og forhandlere, så potentielle kunder kan blive klar over, at det er en mulighed at købe deres medicin der. Og det er selvfølgelig afgørende, at forbrugerne kan få fyldestgørende og troværdig information om medicinen, så de føler sig trygge ved købet,” siger han.

Fakta: Danskernes køb af medicin på nettet

• Ni procent af danskerne har prøvet at købe håndskøbsmedicin på nettet. Kun to procent har prøvet at købe receptpligtig medicin online. Det er en lille stigning i forhold til 2013, hvor der i en lignende undersøgelse blev spurgt til køb af håndkøbsmedicin. Her var tallet seks procent.
• 41 procent af danskerne kunne ikke forestille sig at købe håndkøbsmedicin på nettet, og 48 procent kunne ikke forestille sig at købe receptpligtig medicin.
• Henholdsvis 41 procent (håndkøbsmedicin) og 52 procent (receptpligtig medicin) kunne ikke fore­stille sig at købe medicin på nettet, fordi de ikke kan få tilstrækkelig rådgivning.
• Henholdsvis 25 og 15 procent (håndkøbsmedicin) og 31 og 17 procent (receptpligtig medicin) kunne ikke forestille sig at købe deres medicin på nettet, fordi de ikke kan få medicinen med det samme, eller fordi de ikke er trygge ved at handle på nettet.
• For håndkøbsmedicin er det 35 procent, og for receptpligtig medicin er det 33 procent, der aldrig har overvejet muligheden for at købe medicin på nettet.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen om produktsøgning og produktkøb er gennemført af Radius Kommunikation på vegne af Eniro Danmark i perioden fra den 26. september til 8. oktober 2014. Data er indsamlet gennem Epinions befolk­nings­panel, hvor i alt 2.009 personer har deltaget. Data er vejet i forhold til alder, køn, region og uddannelse, så undersøgelsen er at betragte som repræsentativ i forhold til den danske befolkning.