Danskerne stoler mest på danske internetbutikker

Nettet bugner af produkter i både danske og udenlandske internetbutikker, og med få klik kan danskere købe alt fra dagligvarer og tøj til rejser og oplevelser direkte fra deres stuer. Men det er ikke uden betydning for danskerne, hvor deres digitale indkøb foregår. Det er særligt de danske internetbutikker, som danskerne har mest tiltro til, når de handler online. 82 procent af danskerne føler sig generelt trygge ved at handle i danske internetbutikker, imens blot 37 procent af danskerne generelt føler sig trygge ved at handle i udenlandske internetbutikker. Det viser en undersøgelse af danskernes produktsøgning og produktkøb, som Eniro Danmark har foretaget for fjerde år i træk.

Tilliden til danske netbutikker stiger
Danskernes tillid til de danske internetbutikker er vigtig, ikke mindst når det gælder Danmarks fremtid på det globale marked, mener Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, som bl.a. står bag Danmarks to største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider:

”Danskernes tiltro til de danske netbutikker er steget med 7 procentpoint siden 2014, og denne positive udvikling er vigtig for Danmark. Tiltroen til de danske internetbutikker er nemlig et væsentligt konkurrenceparameter, når det danske erhvervsliv skal kæmpe mod udenlandske giganter som for eksempel Amazon eller ASOS. Her viser vores undersøgelse, at den store tillid, danskerne har til deres lokale erhvervsdrivende, i stigende grad også bliver båret med over på nettet,” siger Kristoffer Apollo.

Danskerne nervøse for returretten hos udenlandske internetbutikker
Når danskerne køber varer fra udenlandske internetbutikker, er deres største bekymring, om varen kan returneres. Næsten hver anden dansker angiver, at de er nervøse for, at varer ikke kan sendes retur, hvis de er utilfredse med dem.

Derudover er misbrug af personfølsomme oplysninger og manglende levering af varer også faktorer, danskerne bekymrer sig om, når de netshopper i udenlandske butikker. 42 procent af danskerne er nervøse for, om tredjeparter kan finde og misbruge deres personlige oplysninger eller bankoplysninger, ligesom 41 procent er nervøse for, om de faktisk modtager de varer, de bestiller.

5 tips til at spotte, om internetbutikken er dansk

• Se efter e-mærket – e-mærket er en dansk certificeringsordning. Internetbutikker, som er e-mærket, bliver løbende kvalitetssikret af e-mærkets jurister.
• Tjek adressen – Find butikkens kontaktoplysninger og se, om butikken oplyser en dansk adresse og et dansk telefonnummer. Tjek, om virksomheden bag butikken kan findes på Krak eller De Gule Sider.
• Kig på priserne – Hold øje med prisen på varen, og om den er oplyst i kroner. Hvis prisen er et skævt tal, som fx 436,56 kr., er der muligvis tale om en udenlandsk butik.
• Hold øje med sproget – Se efter, om teksten på hjemmeside er fyldt med sproglige fejl. Hvis den er det, kan det være tegn på, at det er en udenlandsk butik, der bruger maskinoversættelser.
• Kontroller CVR-nummeret – Find internetbutikkens CVR-nummer, og tjek på www.cvr.dk eller www.proff.dk, om virksomheden er registreret i Danmark.

Hersker der stadig tvivl, om hvorvidt internetbutikken er dansk, kan hjemmesiden whois.domaintools.com være en hjælp. Her kan du slå op, hvem der officielt ejer en hjemmesideadresse.

Fakta fra undersøgelsen

• 82 procent af danskerne er generelt trygge ved at handle i danske internetbutikker. I 2014 var det tilsvarende tal 75 procent.
• 37 procent af danskerne er generelt trygge ved at handle i udenlandske internetbutikker

Top tre over, hvad danskerne er nervøse for, når de køber varer fra en udenlandsk internetbutik:

• Jeg er nervøs for, at jeg ikke kan returnere varer, jeg er utilfreds med: 46%
• Jeg er nervøs for, om tredjeparter kan finde og misbruge mine personlige oplysninger eller bankoplysninger: 42%
• Jeg er nervøs for, om jeg modtager de varer, jeg bestiller: 41%

Om undersøgelsen
Undersøgelsen af danskernes produktsøgning og produktkøb på nettet er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel på vegne af Eniro Danmark. Undersøgelsen er udført i perioden fra den 24. september til den 8. oktober 2015. I alt 2.049 personer har deltaget.

Data er vejet i forhold til køn, region, alder og uddannelse, så undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning.